SKRIFTLIG FORESPØRGSEL P-0601/03

af Ilda Figueiredo (GUE/NGL) til Kommissionen

(25. februar 2003)

Om: Markedsordningen for mælkesektoren og den ekstra skattebyrde for Portugal

I marts slutter det nuværende regnskabsår for markedsføring af mælk. For øjeblikket risikerer ca. 20 tusinde portugisiske producenter at blive ramt af de bøder, der falder, når man overskrider de individuelle kvoter. Det ser ud til, at de portugisiske mælkekvoter vil blive overskredet med mellem 40 og 50 tusind tons, hvilket vil indebære en bøde på 37 centimer pr. liter, i alt 15 mio. EUR. I følge skøn fra den portugisiske mælkesektor, og ikke mindst når man tager den stærke gældsætning hos mange producenter i betragtning, kan disse bøder, dersom de føres ud i livet, betyde at alene i regionen Entre o Douro e Minho vil 30 % af producenterne forsvinde. Det skal i denne forbindelse

fremhæves, at der i de sidste ti år, mellem driftsårene 1991/1992 og 2001/2002 er forsvundet 78 % eller 75 tusind producenter, og 20 tusind mellem 1999 og 2002, og der er især tale om små og mellemstore producenter i de indre regioner eller som har særlige vanskeligheder, som f.eks. i bjergområder. Denne situation skyldes især, at mælkeproduktionen i Portugal er blevet intensiveret, koncentreret og vertikaliseret. Næsten over alt i EU har prispolitikken, opkøbet af de små producenters kvoter, overførslerne af de jordløse kvoter, nedlæggelsen af kollektive malkerum og af indsamlingsstationer og instanser, der forvalter reserverne, skabt store problemer. Omvendt tog reformen af markedsordningen i Agenda 2000 ikke højde for denne realitet og videreførte en kvote, der var uretfærdig for Portugal, baseret på produktioner og produktivitet, der var historiske, og uden at tage hensyn til faktorer som antallet af bedrifter, sektorens selvforsyning og dens betydning i de mest ugunstigt stillede regioner. En reform, der gik ud på at sænke priserne på landbrugsprodukter med delvis godtgørelse i form af direkte tilskud (på omkring 80 %), hvis vigtigste grundlag er nationale tilskud, som skal gives alene under hensyntagen til vægten af hvert lands produktion og uden skelen til andre hensyn såsom økonomisk og social samhørighed. Hertil kommer, som en udregningsmetode, den berømte virtuelle ko, som straffer landbrugerne og lande med lavere produktivitet.

I den forbindelse spørger jeg:

- Hvilke skridt overvejer Kommissionen for at tage hensyn til det specifikke med portugisisk landbrug og undgå de enorme socio-økonomiske konsekvenser, som en ekstrabeskatning vil have, især for de mest ugunstigt stillede områder? Mener Kommissionen ikke, at den portugisiske kvote bør sættes op, så den afspejler de nuværende produktivitetsniveauer, men også samtidig graden af selvforsyning og økonomisk og social samhørighed?

- Mener Kommissionen ikke, at forslaget om en midtvejsrevision kun vil bidrage til at accentuere de nuværende tendenser i sektoren? Hvilke foranstaltninger påtænker Kommissionen for at sikre en afbalanceret mælkeproduktion i hele EU's område, herunder de indre områder og bjergområderne, ud fra en målsætning om at bevare et tæt net af små og mellemstore bedrifter?

Svar afgivet på Kommissionens vegne af Franz Fischler

(20. marts 2003)

Kommissionen deler af nedenstående årsager ikke det ærede medlems opfattelse af mælkeproduktionssituationen i Portugal:

- Kvoteniveauet har lige fra begyndelsen været fastsat i forhold til produktionsreferencer og ikke forbrugsreferencer. I den forbindelse fik Portugal i 1986 tilladelse til først at anvende kvoterne fra 1992. Derudover blev kvoterne fastsat til ca. 160 % af produktionen på tiltrædelsestidspunktet. Siden 1986 er den portugisiske produktion steget i et sådant omfang, at kvoten blev opbrugt og overskredet i 1999-2000.

- Selv hvis forbrugskriteriet skulle bruges til at fastsætte kvoten, er argumentet ikke relevant for Portugal. Interventionen for smør er nu permanent og overskrider 5 % af produktionen, hvilket viser, at der allerede eksisterer et strukturbetinget mælkeoverskud i Portugal.

- Det er ikke et tilfælde, at mange af de meget små mælkeproducenter er forsvundet i Portugal, da denne udvikling er blevet opmuntret og finansieret ved hjælp af Fællesskabets og nationale programmer og midler for at muliggøre en omstrukturering af sektoren. I øvrigt er der sket et fald i antallet af mælkeproducenter i alle medlemsstater, og produktiviteten er steget overalt.

- Mælkekvoterne blev primært indført for at begrænse mælkeudbuddet og garantere en tilstrækkelig stor pris til producenterne. Kvoterne har vist sig at være meget effektive til dette formål alle de steder, de bliver anvendt korrekt.

- Da Agenda 2000 blev vedtaget, havde Portugal ikke opbrugt sin kvote en eneste gang. Der var derfor ingen grund til at indføre undtagelser fra den almindelige regel. I øvrigt forekommer begrebet virtuel ko ikke i den endelige tekst. Ifølge det udkast til reform af den fælles landbrugspolitik, som diskuteres i øjeblikket, får Portugal tildelt samme forsigtige kvotestigninger som de andre medlemsstater, selvom mange af dem kunne have grund til at ønske at producere mere mælk.

Derfor er svaret på de stillede spørgsmål følgende:

- Kommissionen kan ikke foreslå en fritagelse fra betalingen af afgiften, hverken for Portugal eller nogen anden medlemsstat. Det ville bane vej for et drastisk prisfald og samtidig skabe en konkurrenceforvridning i forhold til de producenter, som har respekteret deres kvote.

- Den reform, som diskuteres i øjeblikket, ændrer i princippet ikke betingelserne i den forbindelse: Dels vil kvoterne stadig ikke kunne cirkulere fra en medlemsstat til en anden, dels fastsættes fordelingen af kvoterne mellem regionerne og producenterne, der stadig er et nationalt anliggende, på grundlag af de generelle kriterier i fællesskabslovgivningen.