SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-0566/03

af Luciano Caveri (ELDR) til Kommissionen

(27. februar 2003)

Om: Lydsignalapparater

Direktiv 70/388/EØF(1) fastlægger mindsteværdier for godkendelsen af motordrevne køretøjers lydsignalapparater og forbyder samtidig anvendelsen af lydsignalapparater, som giver mulighed for at dæmpe signalstyrken og dermed undgå støjforurening (f.eks. ved langsom kørsel eller om natten) og for at øge den under særlige forhold (f.eks. ved høj fart). Direktiv 93/30/EØF(2) stiller krav om lavere styrke for lydsignalapparater på mindre motorcykler og knallerter, hvilket ofte giver anledning til uheld mellem knallerter og fodgængere, således som det med al tydelighed fremgår af uheldsstatistikkerne.

Finder Kommissionen med hensyn til første problem ikke, at det vil være på sin plads at foreslå en ændring af direktivet, så det bliver tilladt at anvende intelligente lydsignalapparater, som kan tilpasse lydsignalernes styrke til forholdene? Og hvad angår det andet problem, bør lydsignalapparaterne for to- og trehjulede motordrevne køretøjer ikke være lige så kraftige som apparaterne på motorcykler med større cylinder?

(1) EFT L 176 af 10.8.1970, s. 12.

(2) EFT L 188 af 29.7.1993, s. 11.

Svar afgivet på Kommissionens vegne af Erkki Liikanen

(8. april 2003)

I princippet er Kommissionen ikke imod konceptet intelligente lydsignalapparater. Da lydsignalapparater har til formål at advare andre trafikanter i nærheden af køretøjet om, at dette befinder sig i nærheden af eller nærmer sig disse trafikanter, bør det overvejes særdeles nøje, om det kan begrundes, at der anvendes lavere eller højere signalstyrker end dem, der er hjemlet i Rådets direktiv 70/388/EØF af 27. juli 1970 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om motordrevne køretøjers lydsignalapparater.

Når det gælder de lydsignalapparater, der kræves monteret på motorcykler og knallerter, er Kommissionen ikke bekendt med, at den lavere tilladte signalstyrke for lydsignalapparater monteret på knallerter og motorcykler med lille motoreffekt, skulle bevirke, at disse signaler ikke kan høres af fodgængere og dermed føre til ulykker. De maksimums- og minimumsniveauer for lydsignalernes styrke, der gælder for de forskellige typer tohjulede motordrevne køretøjer, er forskellige, men de tilladte intervaller for de enkelte køretøjer overlapper hinanden. Det er derfor muligt at fremstille et lydsignalapparat, der kan monteres på alle typer tohjulede motorkøretøjer.

Hvis de interesserede parter finder, at brugen af lydsignalapparater med variabel signalstyrke er et nyttigt bidrag til vejsikkerheden og miljøbeskyttelsen, vil Kommissionen derfor overveje at fremlægge forslag til en ændring af bestemmelserne.