SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-0437/03 af Erik Meijer (GUE/NGL) til Kommissionen. Beton-, glas- eller kunststofvægplader på nye kontorhøjhuse eller bolighøjhuse, der løsner sig eller falder ned.
EU-Tidende nr. 222 E af 18/09/2003 s. 0203 - 0204
SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-0437/03 af Erik Meijer (GUE/NGL) til Kommissionen (18. februar 2003) Om: Beton-, glas- eller kunststofvægplader på nye kontorhøjhuse eller bolighøjhuse, der løsner sig eller falder ned 1. Har Kommissionen kendskab til, at mange af de store nye kontorbygninger og boligbygninger, der er blevet bygget i de sidste årtier, på ydersiden er beklædt med beton-, glas- eller kunststofplader, som er skruet eller klemt fast på metalskinner, og at denne bærende konstruktion som følge af alder eller i forbindelse med en storm kan løsne sig, hvorved pladerne uventet kan styrte ned? 2. Er det muligt fuldstændigt at udelukke risiciene ved sådanne vægplader, som kan koste menneskeliv, og som i længere tid kan gøre det umuligt at få adgang til en bygning af sikkerhedsmæssige årsager, gennem de pågældende myndigheders tekniske foranstaltninger og tilsvarende forskrifter? 3. Sker det, at vægplader i nogle af EU's medlemsstater hyppigere løsner sig og falder ned end i andre medlemsstater? I hvilke medlemsstater er dette problem størst og i hvilke mindst? Skyldes det forskelle med hensyn til solens indvirkning, temperatur, regnskyl og sur nedbør, eller er der tale om forskelle i lovgivning og forsikring? 4. Findes der medlemsstater, som allerede anvender bestemmelser, hvorefter ejeren skal betale skaden, hvorefter opførelsen af bygninger med nye hængende facadekonstruktioner forhindres, eller hvor der føres en politik, der går ud på at fjerne eksisterende vægplader? 5. Mener Kommissionen, at der er grund til at fremme en struktureret udveksling af erfaringer mellem EU-medlemsstaterne med henblik på i fremtiden i videst muligt udstrækning at imødegå ulykker med vægplader? 6. Mener Kommissionen, at der er grund til at indføre minimumssikkerhedskrav på EU-plan, som skal overholdes for bygninger, således at man undgår ulykker med vægplader? Mener den, at der er grund til et importforbud for sådanne konstruktioner, for så vidt som de kommer fra tredjelande? 7. Hvad agter Kommissionen endvidere at gøre for inden for Europa at øge bygningers og deres omgivelsers sikkerhed mod tunge dele, som arbejder sig løs? Svar afgivet på Kommissionens vegne af Erkki Liikanen (18. marts 2003) Kommissionen deler det ærede parlamentsmedlems bekymring vedrørende beskyttelsen af de europæiske borgeres sikkerhed i forbindelse med bygninger og bygværker. Derfor har man også vedtaget Rådets direktiv 89/106/EØF af 21. december 1988 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om byggevarer(1) (byggevaredirektivet), baseret på seks væsentlige krav, nemlig bl.a. den strukturelle og brugsmæssige sikkerhed samt miljøindvirkningen for materialer, produkter og samlede systemer, der på permanent vis indgår i bygværker. De omtalte vægplader falder ind under byggevaredirektivets anvendelsesområde, og i denne forbindelse er der blevet udarbejdet standardiseringsmandater, således at tekniske specifikationer (normer og tekniske godkendelser) for disse produkter skal være disponible så hurtigt som muligt. Disse specifikationer vil gøre det muligt, at produkterne kan vurderes i forhold til byggevaredirektivets væsentlige krav med henblik på udstedelse af en EF-mærkning, der attesterer deres egnethed til markedsføring og endelig brug i bygværker. Byggevaredirektivet er den eneste retsakt, hvormed Kommissionen kan sikre den frie bevægelighed for byggevarer og fastlægge visse specifikationer, således at disse produkter svarer til sikkerhedskriterierne i forbindelse med planlæggelsen af bygværkerne. Valget af produkter, deres anvendelse i det færdige bygværk og ansvaret for dette valg påhviler imidlertid arkitekter, ingeniører og bygherrer, der endvidere også skal overholde de særlige krav, som medlemsstaterne eventuelt har fastsat på det sikkerhedsmæssige område i forbindelse med bygværker. Det er nemlig de nationale myndigheder, der kontrollerer, om hele processen fra projektering over bygning til endelig ibrugtagning af det færdige bygværk sker i henhold til håndværksmæssig standard, og som etablerer ansvaret for hver enkelt aktør, der er involveret i denne proces. For så vidt angår forbud mod import af disse produkter, er der ikke grund til at håndhæve et sådant, så længe produkterne opfylder samme sikkerhedskrav som produkter med oprindelse i EU. EF-mærkning skal påføres, så snart de harmoniserede tekniske specifikationer er til rådighed. Ovenstående skulle besvare det ærede parlamentsmedlems spørgsmål 1, 2, 6 og 7. For så vidt angår spørgsmål 3, 4 og 5, er det medlemsstaternes ansvar at behandle eventuelle problemer med forbindelse til byggefejl. Der pågår aktuelt ikke nogen udveksling af oplysninger på dette område, og Kommissionen kan derfor ikke besvare disse spørgsmål. (1) EFT L 40 af 11.2.1989.