SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-3793/02

af Dorette Corbey (PSE)og Marie Isler Béguin (Verts/ALE) til Kommissionen

(7. januar 2003)

Om: Årlig rapport om Europas natur og biodiversitet

Den 14. marts 2002 vedtog Europa-Parlamentet med et flertal på 370 stemmer for, 8 imod og 14, der hverken stemte for eller imod sin beslutning om biodiversitet(1). I punkt 13 anmoder Parlamentet om en årlig rapport om naturen og biodiversiteten i Europa. Informationen om biodiversitetens tilstand i Europa er stadig opsplittet og ukoordineret. En årlig rapport ville gøre det muligt for Parlamentet, Rådet og Kommissionen at overvåge biodiversitetens tilstand i Europa og træffe foranstaltninger i rette tid, hvis det er nødvendigt og hensigtsmæssigt. En årlig rapport ville også fungere som motivation og inspiration for dem, der står for denne indsats, således at fremskridt ville blive synliggjort og tilbageskridt imødegået med nye eller supplerende beskyttelsesforanstaltninger. Det ville være et nyttigt bidrag til evalueringen af de eksisterende beskyttelsesdirektivers og -politikkers effektivitet.

1. Er Kommissionen parat til at imødekomme Parlamentets anmodning og tage initiativ til en årlig rapport om Europas natur og biodiversitet?

2. For at udarbejde en årlig rapport er der behov for en række indikatorer og et netværk af informanter. Vil Kommissionen gøre brug af European Centre for Nature Conservation og bygge på det fremskridt, der blev gjort i dette center med hensyn til koordinering og udvikling af overvågningsmetoder? Hvordan vil Kommissionen inddrage Det Europæiske Miljøagentur?

(1) Europa-Parlamentets beslutning om Kommissionens meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet Handlingsplaner for biodiversitet: landbrug, fiskeri, økonomisk samarbejde og udviklingssamarbejde samt bevaring af naturressourcer (KOM(2001) 162 C5-0467/2001 2001/2189(COS)).

Svar afgivet på Kommissionens vegne af Margot Wallström

(11. februar 2003)

Kommissionen kan meddele det ærede medlem, at den er enig i, at oplysningerne om biodiversitetens tilstand i Europa stadig er fragmentariske, og at den erkender værdien af en regelmæssig rapportering med henblik på at gøre det muligt for Parlamentet, Rådet og Kommissionen at overvåge biodiversitetens tilstand samt om nødvendigt træffe passende foranstaltninger.

Selv om der i dag ikke findes nogen årlig rapport, som på fyldestgørende vis opfylder målet i biodiversitetsbeslutningens punkt 13, eksisterer der dog en række rapporteringsprocesser, der involverer Kommissionen, medlemsstaterne og/eller europæiske agenturer, og som til en vis grad tenderer mod at opfylde disse mål. Heriblandt kan nævnes: almindelige årsrapporter (f.eks. forårsrapporten, den årlige gennemgang af gennemførelsen og håndhævelsen af Fællesskabets miljølovgivning samt i givet fald den miljøpolitiske årsberetning), regelmæssige (men ikke årlige) rapporter om naturen og biodiversiteten, som krævet i henhold til strategien og handlingsplanerne for biologisk mangfoldighed og fugle- og habitatdirektivet(1), og endelig forskellige rapporter fra Det Europæiske Miljøagentur (EEA).

De nugældende tre- og seksårige perioder for rapportaflægningen, der er fastsat i henhold til gældende fællesskabsret vedrørende natur og biodiversitet, afspejler enighed på tidspunktet for vedtagelsen af hver retsakt om, hvilken rapporteringshyppighed, der er hensigtsmæssig og praktisk gennemførlig. Følgelig kan der sættes spørgsmålstegn ved, hvorvidt og i hvilket omfang udarbejdelsen af årsrapporter om natur og biodiversitet er hensigtsmæssig og praktisk gennemførlig, samt om der hersker enighed om dette spørgsmål blandt medlemsstaterne og Fællesskabets institutioner.

For så vidt angår overvågning og indikatorer som grundlag for udarbejdelsen af rapporter, er der et omfattende arbejde i gang. Navnlig er EEA i gang med at udarbejde et sæt biodiversitetsindikatorer for Kommissionen, som skal tjene til at overvåge udviklingen i forbindelse med biodiversistetshandlingsplanerne. Det kunne eventuelt komme på tale at finde frem til et udvalg af disse, for hvilke der kan indhentes og analyseres data på årsbasis. EEA (med dets Europæiske Temacenter) har også indgået kontrakt med Det Europæiske Center for Naturbevarelse (ECNC) med henblik på at nyvurdere overvågningsmetoderne for naturbevarelse. Kommissionen, EEA (med dets ETC), UK Joint Nature Conservation Committee, ECNC samt De Forenede Nationers Miljøprogram Regionalkontoret for Europa (UNEP-ROE) er aktive med andre tilknyttede initiativer, herunder: overvågning af Natura 2000-loaliteter, overvågning og vurdering af den bevarelsesmæssige status i relation til Fællesskabets naturdirektiver, en international arbejdsgruppe om overvågning og indikatorer (Bio-MIN), en europæisk ramme for biodiversitetsovervågning og -indikatorer (EBMI-F), udvikling af landbrugs-miljøindikatorer (som led i IRENA-projektet) samt udvikling af indikatorer (herunder for natur og biodiversitet) med henblik på overvågning af udviklingsprogrammer for landdistrikter. Kommissionen forventer fortsat at søge støtte fra EEA og passende kvalificerede kontrahenter som f.eks. ECNC i denne sammenhæng.

Som konklusion er det Kommissionens opfattelse, at selv om det er hensigtsmæssigt og praktisk gennemførligt at aflægge årlig rapport om udvalgte aspekter af spørgsmålene i beslutningens punkt 13, er det ikke på indeværende tidspunkt hverken hensigtsmæssigt eller gennemførligt at udarbejde en årsrapport, som tager alle aspekter af disse spørgsmål op. Dog skal Kommissionen gerne undersøge, i hvilket omfang disse spørgsmål dækkes fyldestgørende af den eksisterende rapportering, i hvilken udstrækning det vil være hensigtsmæssigt og gennemførligt at udfylde visse huller, samt i hvor høj grad ændringsrytmen i biodiversiteten, fremskridtene i programmer og projekter samt tilgængeligheden af data bør være omfattet af årlige rapporter. I den forbindelse vil den tage hensyn til igangværende arbejde med overvågning og indikatorer, som kan danne et egnet grundlag for en selektiv årlig rapportering om natur og biodiversitet. Kommissionen antager derfor, at den kommende gennemgang af strategien og handlingsplanerne for den biologiske mangfoldighed udgør en særdeles passende ramme for undersøgelsen af rapporteringen om naturen og biodiversiteten.

(1) Rådets direktiv 79/409/EØF af 2. april 1979 om beskyttelse af vilde fugle, EFT L 103 af 25.4.1979, og Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter, EFT L 206 af 22.7.1992.