92002E3774

SKRIFTLIG FORESPØRGSEL P-3774/02 af Margrietus van den Berg (PSE) til Rådet. Udsættelse af gennemførelsen af certificeringsordningen for handlen med diamanter.

EU-Tidende nr. 222 E af 18/09/2003 s. 0105 - 0106


SKRIFTLIG FORESPØRGSEL P-3774/02

af Margrietus van den Berg (PSE) til Rådet

(16. december 2002)

Om: Udsættelse af gennemførelsen af certificeringsordningen for handlen med diamanter

Er det rigtigt, at de certifikater, der behøves i forbindelse med handlen med diamanter, endnu ikke er trykt?

Skyldes det Belgiens og Det Forenede Kongeriges modstand mod Kommissionens forslag?

Passer det, at gennemførelsen af certificeringsordningen herved blive forsinket?

Kan Rådet nu med sikkerhed bekræfte, at ordningen vil træde i kraft den 1. februar 2003, da det ikke ser ud til, at det vil kunne opfylde sit tidligere løfte, nemlig den 1. januar 2003?

Svar

(13. maj 2003)

Rådet har fået oplyst, at trykningen af de i artikel 2 i Rådets forordning 2368/2002 af 20. december 2002 om gennemførelse af Kimberley-processens certificeringsordning for international handel med uslebne diamanter omhandlede certifikater blev afsluttet den 20. januar 2003.

Med hensyn til ordningens gennemførelse i overensstemmelse med Rådets retningslinjer skal det henvise det ærede parlamentsmedlem til Rådets forordning (EF) nr. 254/2003 af 11. februar 2003 om ændring af forordning (EF) nr. 2368/2002 om gennemførelse af Kimberley-processens certificeringsordning for international handel med uslebne diamanter, samt til Kommissionens forordning (EF) nr. 257/2003 af 11. februar 2003 om ændring af samme forordning (EF) nr. 2368/2002.