SKRIFTLIG FORESPØRGSEL P-3568/02

af Luisa Morgantini (GUE/NGL) til Rådet

(5. december 2002)

Om: Den religiøse og kulturelle mangfoldighed i Israel i fare

I maj 2001 trængte de israelske væbnede styrker med magt ind på det armenske apostolske klosters grund i Baron Der nær ved Beith Jala og anrettede ødelæggelser på klostrets økologiske, historiske og arkæologiske kulturarv. Ødelæggelserne anslås til over 300 000 EUR. Siden da har stedet været besat af de væbnede styrker.

Det armenske patriarkat i Jerusalem har, ligesom højtstående åndelige og politiske personligheder, herunder pave Johannes Paul II og Abdelfattah Amor, FN's specialrapportør vedrørende religiøs intolerance, gentagne gange forgæves forsøgt at finde en forhandlingsløsning.

Som reaktion på det armenske patriarkats anmodninger har de israelske militære og politiske myndigheder beordret ejendommen beslaglagt. I april 2002 begyndte israelerne at rejse en mur, der skal adskille Israel fra Vestbredden. I den forbindelse har de israelske væbnede styrker anlagt en vej tværs over grunden og har planer om at opføre muren langs med denne vej, hvorefter grunden vil blive opdelt i to dele uden indbyrdes forbindelse.

Patriarkatets seneste appel, en klage til den israelske højesteret, har ikke givet nogen resultater.

Det armenske samfund i Europa har rettet henvendelse til Javier Solana, som imidlertid ikke har reageret.

Tilsyneladende har Israel med denne sag sat det internationale samfund på en prøve. Hvis Israel får gennemført sit forehavende, kan man kun udtrykke bekymring for, at ikke alene de græske og latinske institutioner, men også alle de lokale mindretal, vil få deres kultur kvalt og deres kulturarv konfiskeret.

Vil Rådet gribe ind i sagen om det armenske klosters grund i Baron Der og minde Israel om dets forpligtelser på menneskerettighedsområdet samt kræve, at det respekterer den kulturelle og religiøse mangfoldighed i de forskellige dele af det israelske samfund?

Mener Rådet, at den omtalte fremfærd udgør en overtrædelse af associeringsaftalen(1) mellem EU og Israel, særlig betragtningerne og artikel 2? Vil Rådet i bekræftende fald ophæve aftalen?

(1) EFT L 147 af 21.6.2000.

Svar

(4. marts 2003)

Rådet har ikke specielt drøftet dette spørgsmål. Det har dog under de møder med Israel, der finder sted inden for rammerne af associeringsaftalen, altid understreget, at forbindelserne med Israel bygger på den fælles respekt for de demokratiske principper og de grundlæggende menneskerettigheder, hvilket er en væsentlig bestanddel af aftalen i henhold til artikel 2 heri. Rådet har erindret om, at fremme af de grundlæggende frihedsrettigheder- hvortil regionsfriheden hører er et væsentligt mål for EU's udenrigspolitik. EU gør sit yderste for at skabe tillid mellem parterne og igen få dem til forhandlingsbordet, bl.a. via kvartetten, som generalsekretæren/den højtstående FUSP-repræsentant Javier Solana, deltager i.