92002E3505

SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-3505/02 af Robert Evans (PSE) til Rådet. Fortsat fængsling af Ngawang Sangdrol.

EU-Tidende nr. 222 E af 18/09/2003 s. 0076 - 0076


SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-3505/02

af Robert Evans (PSE) til Rådet

(10. december 2002)

Om: Fortsat fængsling af Ngawang Sangdrol

Er Rådet klar over, at Ngawang Sangdrol stadig er fængslet (siden 1992) og behandles dårligt?

Dommene mod hende var baseret på, at hun fredeligt havde udøvet sin ret til ytringsfrihed.

Har Rådet taget yderligere skridt af nogen art for at få forbedret forholdene for hende i fængslet og i sidste instans udvirke, at hun løslades?

Svar

(5. og 6. maj 2003)

Kina meddelte den 18. oktober 2002 EU, at Ngawang Sangdrol dagen før var blevet prøveløsladt på grund af god opførsel fra fængsel nr. 1 i den autonome region Tibet. Det blev præciseret, at domstolen havde besluttet at løslade hende på prøve på grund af god opførsel og bl.a. under hensyn til, at hun ikke var fyldt 18, da hun blev dømt.

EU havde inden løsladelsen gentagne gange over for myndighederne i Kina givet udtryk for betænkelighed over Ngawang Sandrols situation og henstillet, at hun omgående blev løsladt.