92002E2923

SKRIFTLIG FORESPØRGSEL P-2923/02 af Alexandros Alavanos (GUE/NGL) til Kommissionen. Troværdigheden af data vedrørende gæld og underskud for Grækenland.

EU-Tidende nr. 052 E af 06/03/2003 s. 0219 - 0220


SKRIFTLIG FORESPØRGSEL P-2923/02

af Alexandros Alavanos (GUE/NGL) til Kommissionen

(9. oktober 2002)

Om: Troværdigheden af data vedrørende gæld og underskud for Grækenland

De seneste data fra Eurostat (30. september 2002) om EU-medlemsstaternes underskud og offentlige gæld er vedføjet en bemærkning om, at Eurostat ikke kan bekræfte dataene for Grækenland, eftersom en del af oplysningerne vedrørende regeringens transaktioner stadigvæk mangler eller er ufuldstændige, og at dataene vil blive undersøgt endnu en gang i samarbejde med den græske regering.

1. Hvorfor har Eurostat udtrykt dette forbehold?

2. For hvilke data mangler der stadigvæk fuldstændige oplysninger?

Svar afgivet på Kommissionens vegne af Pedro Solbes Mira

(25. oktober 2002)

1. To gange om året udsender Eurostat en pressemeddelelse i anledning af medlemsstaternes to officielle indberetninger vedrørende underskud og offentlig gæld. Eurostat markerer det med en fodnote i pressemeddelelsen, når det ikke er muligt at bekræfte tallene i indberetningen grundet manglende oplysninger om bestemte transaktioner eller uenighed om disses klassificering. Disse oplysninger blev først modtaget, efter pressemeddelelsen var udsendt, og bliver nu studeret nøje.

2. Eurostat undersøger i samarbejde med de græske myndigheder i øjeblikket baggrunden for visse transaktioner, der involverer offentlig forvaltning og service. Alle udestående spørgsmål forventes afklaret inden næste officielle indberetning i februar 2003.