92002E2751

SKRIFTLIG FORESPØRGSEL P-2751/02 af Michael Cashman (PSE) til Kommissionen. Rejsechecks.

EU-Tidende nr. 222 E af 18/09/2003 s. 0016 - 0016


SKRIFTLIG FORESPØRGSEL P-2751/02

af Michael Cashman (PSE) til Kommissionen

(24. september 2002)

Om: Rejsechecks

Er Kommissionen klar over, at selv om rejsechecks bliver promoveret som en sikker og fornuftig måde at medbringe sine penge på rejsen, så er dette ikke tilfældet i alle lande, f.eks. ikke i Tyskland og på Mallorca, hvor der har været eksempler på, at man i butikker og forretninger ikke ville tage imod dem, idet man påstod aldrig at have set sådan nogen før? Er Kommissionen desuden klar over, at nogle udenlandske banker tager en kommission på 18-20 % i forbindelse med rejsechecks?

Kan Kommissionen oplyse, hvilken lovgivning og hvilke regler der i øjeblikket findes til beskyttelse mod en sådan adfærd fra butikkers og bankers side, og som også retter sig mod andre, som f.eks. posthuse, der opfordrer folk til at bruge rejsechecks til trods for denne adfærd? Kan Kommissionen bekræfte, at den vil undersøge denne sag, og kan Kommissionen oplyse, om den har til hensigt at træffe foranstaltninger på dette område?

Svar afgivet på Kommissionens vegne af Frederik Bolkestein

(16. oktober 2002)

Rejsechecks er et privat betalingsmiddel udstedt af et finansieringsinstitut, og som repræsenterer en bestemt sum penge. De kan anvendes til indkøb i forretninger, på hoteller etc. eller veksles til kontanter i en bank eller på et særligt vekselkontor.

Rejsechecks er ikke et lovligt betalingsmiddel. Det betyder, at intet pengeinstitut er forpligtet til at acceptere rejsechecks. Hvis et pengeinstitut gør det, kan det selv bestemme størrelsen af sit gebyr.

Der findes ingen særlige fællesskabsbestemmelser om checks eller rejsechecks, og Kommissionen har ikke til hensigt at gribe ind på området.

De problemer, der gøres opmærksom på, kan løses ved hjælp af generelle retlige instrumenter. Med hensyn til udstedernes reklamer kan de analyseres i lyset af forskrifterne om vildledende reklame(1). Problemerne med gebyrets størrelse henhører under national lov om offentliggørelse af priserne for tjenesteydelser.

(1) Rådets direktiv 84/450/EF af 10.9.1984 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om vildledende reklame, EFT L 250 af 19.9.1984.