SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-2696/02

af Joaquim Miranda (GUE/NGL) til Kommissionen

(26. september 2002)

Om: Statsstøtte til skibsfart

Statsstøtte til skibsfart bør i henhold til de af Kommissionen fastsatte retningslinjer have følgende grundlæggende målsætninger: At fartøjerne fortsat fører et EU-lands flag, og at der beskæftiges så mange søfolk fra Fællesskabet som muligt.

I 1992 bekræftede Kommissionen i sin XXII. beretning om konkurrencepolitikken, at sigtet med denne politik var:

- at sikre beskæftigelsen i Fællesskabet (såvel på fartøjerne som på land)

- at bevare ekspertisen i søfartssektoren og at indhente viden om søfartsforhold

- at forbedre sikkerheden

Der foreligger imidlertid oplysninger fra sektorens arbejdstagerorganisationer om, at der i nogle medlemsstater ydes statsstøtte til virksomheder, som ikke blot ikke opfylder det førstnævnte kriterium, idet de foretrækker at ansætte søfolk fra tredjelande, som arbejder for lavere lønninger, men at de af samme grund skaber usikkerhed om gennemførelsen af de to andre målsætninger.

Kommissionen bedes derfor oplyse, om den har kendskab til disse forhold, og hvilken fremgangsmåde den vil vælge for at sikre, at politikken for statsstøtte er gennemsigtig og til gavn for de interesser, som Fællesskabet og sektorens arbejdstagere har.

Svar afgivet på Kommissionens vegne af Loyola de Palacio

(22. november 2002)

Ifølge Fællesskabets retningslinjer for statsstøtte til søtransportsektoren af 1997 kan medlemsstaterne yde støtte til rederier, der opererer inden for international handel, med henblik på at nedbringe disses driftsomkostninger via en beskeden selskabsbeskatning og via reduktion i eller fritagelse for de sociale omkostninger, uanset om de afholdes af arbejdsgiverne eller ej. Formålet hermed er både at sikre den europæiske handelsflåde den nødvendige konkurrenceevne for at kunne overleve på et verdensomspændende marked og samtidig at fremme beskæftigelsen og den faglige viden inden for søfarten.

Ifølge retningslinjerne kræves det generelt, at der skal være en forbindelse til et fællesskabsflag.

Er dette tilfældet, skelnes der i retningslinjerne ikke mellem søfolkene efter nationalitet, bare de er underlagt en medlemsstats skatteordning og/eller socialsikringsordning. Det er rent faktisk tilladt at lade sådanne søfolk omfatte af foranstaltninger, der tager sigte på at nedbringe de skattemæssige og sociale byrder.

Som bebudet i sin hvidbog overvejer Kommissionen at tilpasse disse retningslinjer på grundlag af en nærmere analyse af deres følgevirkninger for registreringen af fartøjer i medlemsstaterne, for udviklingen i den europæiske søfartssektor samt for beskæftigelsen.