SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-2560/02

af Erik Meijer (GUE/NGL) til Kommissionen

(13. september 2002)

Om: Modstridende interesser og synspunkter med hensyn til følgerne af menneskers indtagelse af fluor for tænder og knogler

1. Har Kommissionen kendskab til artiklen Fluor gør indiske landmænd tidligt gamle i den nederlandske avis De Volkskrant af 21. august 2002, ifølge hvilken indbyggerne i Jharana Khurd og andre landsbyer i den centrale del af den indiske delstat Rajastan ved at drikke grundvand, der naturligt indeholder fluor, hurtigt bliver ældre i en ung alder som følge af sygdommen fluorose, som langsomt giver skøre knogler og tænder, krogede rygge og krumme knæ, og til at denne proces ganske vist kan standses ved indtagelsen af C- og E-vitaminer, calcium og anti-oxydanter, men at skaderne ikke kan udbedres?

2. Husker Kommissionen, at der i en række europæiske lande i 1950'erne og 60'erne blev slået til lyd for, at man efter amerikansk forbillede anvendte fluoraffald fra stål-, aluminiums- og atomindustrien til bekæmpelse af tandforfald hos børn ved at tilføre fluor til drikkevandet? Husker den også, at dette forslag mødte meget stor modstand, fordi man var bange for, at knoglerne blev skøre og opsvulmede, at nervesystemet blev angrebet, at børn blev hyperaktive, og at det eventuelt også forårsagede kræft, hvorved fluor i sidste instans ikke blev en selvfølgelig bestanddel af drikkevandet?

3. Hvilken holdning indtager Kommissionen til det projekt, som den daværende belgiske sundheds- og miljøminister gav meddelelse om i slutningen af juli 2002 om aktivt at imødegå eller forbyde anvendelsen af fluor i tandpasta, tyggegummi og indtagelse af fluorholdige kosttilskud, fluortabletter og fluordråber? Er gennemførelsen af denne foranstaltning i modstrid med EU's bestemmelser, og i bekræftende fald, hvorfor?

4. Råder Kommissionen over materiale, som muliggør en sammenligning af følgerne for sundheden hos indbyggere i områder inden for EU, hvor drikkevandet naturligt indeholder fluor, eller hvor fluor er blevet tilsat, og hos indbyggere i de områder, hvor dette ikke er tilfældet? Kan man heraf udlede den almindelige konklusion, at fluor generelt er dårligt for sundheden, men at fluor kun i små mængder, som ikke sluges, er godt for tænderne?

5. Finder Kommissionen på grundlag af de hidtil indhøstede erfaringer, at det er nødvendigt med strengere sikkerhedsforanstaltninger for at hindre, at der opstår sygdomssymptomer som følge af naturlig eller kunstigt tilsat fluor i drikkevand eller i fødevarer?

Samlet svarafgivet på Kommissionens vegne af David Byrnepå skriftlige forespørgsler E-2560/02 og E-2639/02

(30. oktober 2002)

I forbindelse med direktiv 98/34/EF om en informationsprocedure med hensyn til tekniske standarder og forskrifter(1) modtog Kommissionen den 2. august 2000 et udkast fra de belgiske myndigheder til Kongeligt dekret om ændring af kongeligt dekret af 3. marts 1992 om handel med næringsstoffer og fødevarer, som er blevet tilsat næringsstoffer. Udkastet havde især til formål at slette chrom og fluor fra listen over godkendte næringsstoffer. Kommissionen reagerede på meddelelsen ved at bemærke, at hvad angår brugen af chrom og fluor i form af kosttilskud, omhandlede udkastet et område, som dækkes af et forslag til direktiv om kosttilskud(2), som blev sendt til Parlamentet og Rådet den 8. maj 2000. De belgiske myndigheder blev anmodet om, i henhold til bestemmelserne i artikel 9, stk. 3 og 4, i direktiv 98/34/EF, at udskyde vedtagelsen af det pågældende udkast i tolv måneder at regne fra datoen for Kommissionens modtagelse af meddelelsen. De belgiske myndigheder respekterede deres forpligtelser til på det tidspunkt at udskyde vedtagelsen af udkastet, som efterfølgende blev vedtaget i juli måned i indeværende år.

Kommissionen har ikke til hensigt at forbyde fluor i kosttilskud. Det er vigtigt at bemærke, at EU-lovgivningen om kosttilskud, Parlamentets og Rådets direktiv 2002/46/EF om kosttilskud(3), blev vedtaget den 10. juni 2002. Den vedtagne tekst var baseret på Rådets fælles holdning (EF) nr. 18/2002(4), som blev formuleret og vedtaget under det belgiske formandskab i december 2001. Direktivet trådte i kraft den 12. juli 2002, og medlemsstaterne skal gennemføre de love, forordninger, forskrifter og administrative regler, der er nødvendige for at overholde bestemmelserne i direktivet, inden den 31. juli 2003. Det skal også bemærkes, at fluor et opført på listen i direktivets bilag I over vitaminer og mineraler, som kan anvendes i fremstillingen af kosttilskud på særlige betingelser.

Kommissionen har kendskab til visse problemer i forbindelse med indtagelse af store mængder fluor. I sin udtalelse af 1992 om indtagelse af kost- og energitilskud i EF(5) bemærkede Den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler, at fluor er gavnligt for tænderne, selvom en permanent indtagelse på 10-25 mg pr. dag kan have visse virkninger på muskler og skelet, der kan vise sig som invaliderende misdannelser. Den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler gennemfører i øjeblikket en risikovurdering af det tolererede maksimumniveau af indtagelse af samtlige næringsstoffer, der er opført i direktivet om kosttilskud, herunder fluor. I EU vil der derfor blive fastlagt maksimumniveauer for vitaminer og mineraler i kosttilskud på grundlag af den videnskabelige risikovurdering og af beregninger af indtagelse fra andre fødevarer, hvorved der tages hensyn til befolkningens referenceindtagelse af vitaminer og mineraler.

Drikkevandets kvalitet reguleres inden for EU af Rådets direktiv 80/778/EØF af 15. juli 1980 om kvaliteten af drikkevand(6), som inden den 25. december 2003 vil blive erstattet af Rådets direktiv 98/83/EF af 3. november 1998 om kvaliteten af drikkevand(7). I begge direktiver fastsættes grænseværdier for den maksimalt tilladte koncentration af fluor i drikkevand uanset oprindelse, dvs. naturligt indhold af fluor, eller fluor som tilsættes kunstigt. Grænseværdien i drikkevandsdirektivet er på 1,5 mg pr. liter. Denne grænseværdi afspejler en god balance mellem de positive og negative virkninger af fluor, i overensstemmelse med Verdenssundhedsorganisationens (WHO) opfattelse i organisationens retningslinjer om drikkevandets kvalitet(8). På nuværende tidspunkt overvejer Kommissionen ikke at revidere lovgivningen.

Kommissionen råder ikke over det ønskede materiale om indvirkningen af fluor på tænderne eller andre virkninger for befolkningens sundhed i EU, da Kommissionen ikke har ansvaret for indsamling af sådanne oplysninger. Men det forventes, at det nye sundhedsprogram 2003-2008 vil føre til udviklingen af et system til indsamling i medlemsstaterne af sammenlignelige data om sundhedsvirkninger af en række stoffer i kosten.

(1) EFT L 204 af 21.7.1998.

(2) EFT C 311 E af 31.10.2000.

(3) EFT L 183 af 12.7.2002.

(4) EFT C 90 E af 16.4.2002.

(5) Den Videnskabelige Komité for Levnedsmidlers rapport om næringsstof- og energiindtag for Det Europæiske Fællesskab (31. serie) (Udtalelse af den 11. december 1992). Kontoret for De Europæiske Fællesskabers Publikationer, Luxembourg 1993.

(6) EFT L 229 af 30.8.1980.

(7) EFT L 330 af 5.12.1998.

(8) Guidelines for drinking water quality (Retningslinjer for kvaliteten af drikkevand). Second edition, volume 2. Geneva, 1996, Verdenssundhedsorganisationen (WHO).