SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-2532/02 af Paulo Casaca (PSE) til Kommissionen. Kommissionens rapport om modstandsbevægelser mod det iranske styre.
EU-Tidende nr. 268 E af 07/11/2003 s. 0014 - 0014
SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-2532/02 af Paulo Casaca (PSE) til Kommissionen (11. september 2002) Om: Kommissionens rapport om modstandsbevægelser mod det iranske styre Kan Kommissionen bekræfte, at den har udarbejdet en rapport dateret den 18. marts i år om den iranske oppositionsgruppe Mujadehin-e-Khalq? Har Kommissionen besluttet at påberåbe sig nogen af undtagelserne i artikel 4 i forordning (EF) nr. 1049/2001(1)? Kan Kommissionen i modsat fald forklare, hvorfor den ikke har offentliggjort denne rapport elektronisk? Kan Kommissionen skaffe mig en kopi af denne rapport, eller hvis den ikke kan, kan den så begrunde hvorfor? (1) EFT L 145 af 31.5.2001, s. 43. Svar afgivet på Kommissionens vegne af Christopher Patten (17. oktober 2002) Kommissionen har ikke udarbejdet en skriftlig rapport om organisationen Mujahedin-e-Khalq (MKO). Spørgsmålet om at påberåbe sig nogle af de undtagelser, der er nævnt i artikel 4 i forordning (EF) nr. 1049/2001, har ikke været aktuelt. Udvalget om Udenrigsanliggender, Menneskerettigheder, Fælles Sikkerhed og Forsvarspolitik bad Kommissionen komme med et indlæg om MKO på udvalgets møde den 19. marts 2002. Her gav Kommissionens repræsentant en kort mundtlig redegørelse, der dannede almindelig baggrund for debatten om MKO. Det skal nævnes, at Rådet i henhold til den fælles holdning, det vedtog den 27. december 2001(1), ved en fornyet gennemgang i maj 2002 besluttede at sætte MKO på listen over organisationer, hvis midler skal indefryses. (1) EFT L 344 af 28.12.2001.