SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-2517/02

af Daniel Varela Suanzes-Carpegna (PPE-DE) til Kommissionen

(10. september 2002)

Om: Shetlandskassen

I henhold til artikel 18 i forslag til forordning om bevarelse og bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne, som er blevet forelagt af Kommissionen i forbindelse med reformen af den fælles fiskeripolitik, er der fortsat særlige regler for den såkaldte Shetlandskasse. I henhold til disse regler er det fiskeri efter demersale arter (bortset fra sperling og blåhvilling), som EF-fiskerfartøjer med en længde mellem perpendikulærerne på mindst 26 m. udøver i dette område, kun tilladt for 52 franske, 62 britiske, 12 tyske og 2 belgiske fartøjer.

1. Kan Kommissionen oplyse, hvor meget de fartøjer fra de pågældende lande, som har ovennævnte tilladelse, i løbet af de seneste fem år har udnyttet dette område, og kan Kommissionen herunder anføre fartøjernes navne, hvilket flag de sejler under, hvilke arter og hvor store mængder de fanger samt disse fartøjers fiskeriaktiviteter uden for Shetlandskassen?

2. Kan Kommissionen i detaljer gøre rede for årsagerne til, at den aktuelle situation i det pågældende område fastholdes?

3. Kan Kommissionen gøre rede for lokale fiskerfartøjers afhængighed af fiskeriet i dette område, herunder antallet af fartøjer, hvilke arter de fisker efter og hvor store mængder fisk, de har landet i de lokale havne?

4. Kan Kommissionen gøre rede for de aktuelle årsager til, at sperling og blåhvilling skal udgøre en undtagelse?

5. Er det muligt, at andre EF-fiskerfartøjer end dem, der i henhold til ovennævnte artikel 18 har udtrykkelig tilladelse til det, i dette område kan fiske efter andre arter end dem, som fartøjerne med denne tilladelse fisker efter?

6. Er Kommissionen i besiddelse af videnskablige undersøgelser af, hvordan situationen for fiskebestanden i området er? Kan der gennemføres videnskabelige undersøgelser af mulighederne for fiskeri efter andre arter end dem, som de ovennævnte fartøjer har tilladelse til at fiske efter?

Svar afgivet på Kommissionens vegne af Franz Fischler

(21. oktober 2002)

De fiskeriaktiviteter, som udøves i området ved Shetlandsøerne, reguleres ved en licensordning, der forvaltes af Kommissionen på Fællesskabets vegne. Kommissionen skal sikre, at antallet af fartøjer, som har tilladelse til at fiske i det pågældende område, ikke for hver uge overstiger det maksimale antal fartøjer, som har tilladelse til at fiske pr. land. Dette antal er omtalt i bilag II i Rådets forordning (EØF) nr. 3760/92 af 20. december 1992 om en fællesskabsordning for fiskeri og akvakultur(1). Eftersom de fartøjer, der udøver fiskeri i dette område, kan variere for hver uge, ligger Kommissionen ikke inde med detaljerede oplysninger om disse fartøjers fiskeriaktiviteter i området ved Shetlandsøerne.

Kommissionen kan ikke oplyse, hvilke arter og hvor store mængder fartøjerne fisker i dette område, idet medlemsstaterne indberetter de samlede fangstdata for hele område IVa under Det Internationale Havundersøgelsesråd's klassificeringssystem, som er meget mere omfattende end Shetlandsøernes eget område.

I henhold til forordning (EØF) nr. 3760/92 blev forvaltningsordningen for Shetlandsøerne indført for arter, der er særlig betydningsfulde i denne region, og som er biologisk følsomme på grund af den måde, de udnyttes på. I betragtning af, hvor hårdt fiskebestandene i området og i de tilstødende områder udnyttes, har Kommissionen ikke fundet det hensigtsmæssigt at lempe de eksisterende betingelser for udnyttelsen af fiskeressourcerne, før der foretages en dybdegående analyse af de biologiske risici. Denne analyse forventes at være færdig i 2003.

Kommissionen ligger ikke inde med detaljerede oplysninger om Shetlandsøernes lokale fartøjers fiskeriaktiviteter, ud fra hvilke det ville være muligt at bedømme de lokale fartøjers afhængighed af fiskeressourcerne, da denne type oplysninger normalt ikke forventes indberettet af medlemsstaterne. Det Forenede

Kongerige indberetter for eksempel hver måned sine fartøjers landinger i engelske havne dog uden at præcisere hverken bådenes hjemstedshavne eller udskibningshavnene. Hvad angår en nærmere beskrivelse af de lokale fartøjer, er der i øjeblikket registreret 222 fartøjer i Fællesskabets fortegnelse over fiskerfartøjer, hvoraf 176 har en længde på under 15 m, 35 har en længde på mellem 15 og 24 m og 11 har en længde på over 24 m.

Undtagelsen af blåhvilling og sperling tjener udelukkende til at klarlægge, hvad der forstås ved fiskeri efter demersale arter. Faktisk har disse to arter en biologisk adfærd, som ligger tæt op ad bundfiskens adfærd, men fangsten af dem foregår normalt ved hjælp af forskellige teknikker, som meget ligner dem, der anvendes ved pelagisk fiskeri. Fiskeri af disse to arter er også underlagt andre begrænsninger sperlingkassen, specielle maskestørrelser, bifangst og har således ikke behov for at være omfattet af den licensordning, som gælder for Shetlandsøerne.

Det er meget vel muligt, at fartøjer, som ikke udtrykkeligt har tilladelse i henhold til artikel 18 i forslag til Rådets forordning om bevarelse og bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne inden for rammerne af den fælles fiskeripolitik,(2) legalt kan fiske exempelvis blåhvilling eller ikke-dermersale arter såsom makrel eller sild.

Hovedparten af de undersøgelser, som Kommissionen ligger inde med, vedrører fiskebestande, der bevæger sig inden for Shetlandskassen og de tilstødende områder, men de behandler ikke særskilt tilstanden af fiskebestandene i dette område. Disse undersøgelser er tilgængelige på Det Internationale Havundersøgelsesråds hjemmeside: www.ices.dk.

(1) EFT L 389 af 31.12.1992.

(2) EFT C 203 E af 27.8.2002.