SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-2223/02

af Nuala Ahern (Verts/ALE) til Kommissionen

(23. juli 2002)

Om: Russisk kernekraftindustri

Har Kommissionen undertegnet den aftale, der blev indgået i slutningen af juni i Canada mellem G7 og Rusland, som udløser støtte i størrelsesordenen 20 mia. USD til genoplivning af den stagnerede russiske kernekraftindustri med en omfattende subventionering af blandet oxidbrændsel, når det står klart, at Euratom på ingen måde vil være i stand til at anvende de samme beskyttelses- og sikkerhedsforanstaltninger som i forbindelse med de eksisterende atomkraftværker i EU, og at Rusland ikke kan håndhæve strenge fysiske beskyttelses- og sikkerhedsforanstaltninger i forbindelse med dets allerede eksisterende atomkraftværker? Hvilken rolle spiller Euratom med hensyn til at bidrage til gennemførelsen af sikkerhedsforanstaltninger i Rusland?

Svar afgivet på Kommissionens vegne af Loyola de Palacio

(13. september 2002)

Gruppen af verdens otte førende industrilande (G8) lancerede på topmødet i Kananaskis (Canada, den 26.-27. juni 2002) et verdensomspændende partnerskab imod spredning af masseødelæggelsesvåben og -materialer med henblik på ved hjælp af deres egne respektive midler at udvikle, koordinere, gennemføre og finansiere nye eller yderligere udvidede samarbejdsprojekter for at kunne tage sådanne spørgsmål op som ikke-spredning, nedrustning, modvirkning af terrorisme samt nuklear sikkerhed (herunder miljøspørgsmål). Hidtil har en række G8-lande tilkendegivet, at de agter at bidrage hertil i størrelsesordenen fra én milliard USD pr. år (De Forenede Stater) til 200 mio USD fordelt over ti år (Japan).

Kommissionen har ikke forpligtet sig til noget yderligere bidrag ud over de 100 mio. EUR pr. år, der allerede ydes via TACIS-programmet, til forbedring af den nukleare sikkerhed. Dog er Kommissionen involveret i en fælles aktion fra Unionens side med henblik på nedrustning og ikke-spredning i Den Russiske Føderation, hvor over 15 mio. EUR er afsat til destruktion af kemiske våben og bortskaffelse af det våbenegnede plutonium i Rusland.

Som Europa-Parlamentet for nylig har bekræftet(1), anvendes Euratoms sikkerhedsbestemmelser i forbindelse med de eksisterende atomkraftværker på Unionens territorium i fuld overensstemmelse med de krav, der er fastsat i kapitel VII i Euratom-traktaten.

For så vidt angår, hvorledes man fra russisk side kan håndhæve robuste fysiske beskyttelses- og sikkerhedsforanstaltninger omkring landets eksisterende atomanlæg, vil Kommissionen gerne understrege, at det internationale samfund efter Sovjetunionens sammenbrud lagde meget stor vægt på fysisk beskyttelse af nukleare lagre og faciliteter. Navnlig De Forenede Stater har gjort en stor indsats med henblik på at forbedre de fysiske beskyttelsesforanstaltninger i de russiske anlæg. Situationen har siden da bedret sig betydeligt.

Den Russiske Føderation har ratificeret konventionen om fysisk beskyttelse af nukleare materialer, som trådte i kraft den 8. februar 1987.

Ud over fysiske beskyttelsesforanstaltninger er Kommissionen nu i gang med at hjælpe Rusland til at etablere et statsligt regnskabs- og kontrolsystem for nukleart materiale. TACIS-programmet har siden 1994 øremærket midler til forbedring af regnskabs- og kontrolsystemet for alt nukleart materiale i Den Russiske Føderation.

(1) A5-0196/2002, Rapport om Kommissionens beretning til Europa-Parlamentet og Rådet: Driften af Euratoms sikkerhedskontor (the Euratom Safeguards Office) 1999-2000 Komiteen for industri, udenrigshandel, forskning og energi.