SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-2189/02

af Daniel Varela Suanzes-Carpegna (PPE-DE) til Kommissionen

(19. juli 2002)

Om: Omprogrammering af FIUF

I sine forslag til reform af den fælles fiskeripolitik vedtaget af kommissærkollegiet den 28.5.2002 foreslår Kommissionen at fjerne støtten til fornyelse og modernisering af flåden, blandede selskaber og eksport af

fiskerfartøjer. Forslaget indebærer omprogrammering af de midler, der er afsat til disse formål i programmeringsdokumenterne, som er et resultat af tidligere kompromiser, der ofte er nået efter vanskelige forhandlinger mellem Kommissionen og de øvrige involverede parter på nationalt, regionalt og lokalt plan.

1. Kan Kommissionen oplyse beløbene for de FIUF-midler, der skal omprogrammeres, fordelt på hver enkelt medlemsstat, og om hvilke mål beløbene skal anvendes til?

2. Kan Kommissionen oplyse beløbene for de ekstra EF-midler ud over de allerede programmerede FIUF-midler, der afsættes til kompensation for omprogrammeringen, fordelt på hver enkelt medlemsstat?

3. Kan Kommissionen oplyse om, hvilken type sociale og økonomiske foranstaltninger den påtænker at træffe i denne forbindelse, og om de dertil afsatte beløb fordelt på hver enkelt medlemsstat?

Samlet svarafgivet på Kommissionens vegne af Franz Fischlerpå skriftlige forespørgsler P-2184/02, E-2189/02 og E-2190/02

(17. september 2002)

Retsgrundlagene for Kommissionens forslag vedrørende ændringerne af de nærmere regler og betingelser for Fællesskabets strukturforanstaltninger for fiskeriet og EF-hasteforanstaltningen for ophugning af fiskerfartøjer i perioden 2003-2006 er nedenstående:

Det præciseres i artikel 1, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1263/1999(1), at Rådet (fastsætter) interventionsområderne for strukturforanstaltningerne inden for fiskeri, akvakultur og forarbejdning og afsætning af fiskerivarer og akvakulturprodukter.

I artikel 2, stk. 3, i samme forordning fastsættes der en liste over de områder, inden for hvilke der kan iværksættes foranstaltninger med finansielt bidrag fra FIUF. Imidlertid er det i sidste afsnit fastsat, at Rådet kan efter proceduren i artikel 4 tilpasse denne liste over foranstaltninger, og det er i nævnte artikel 4 fastsat, at Rådet træffer afgørelse efter forslag fra Kommissionen i henhold til proceduren i traktatens artikel 37.

Kommissionens forslag(2) om ændring af forordning (EF) nr. 2792/1999(3) er i juridisk henseende i overensstemmelse med ovenstående.

I øvrigt fastslås det i artikel 12 i forordning (EF) nr. 1260/1999(4), at operationer, der medfinansieres af fondene [], skal være forenelige med traktaten og de retsakter, der er udstedt i henhold til denne, samt med Fællesskabets politikker og aktioner []. I den forbindelse præciseres det i artikel 3, stk. 1, i forordning (EF) nr. 2792/1999, at FIUF-programmeringen foretages i overensstemmelse med målene for den fælles fiskeripolitik og bestemmelserne i de flerårige udviklingsprogrammer for fiskerflåden, og at programmeringen om nødvendigt kan revideres, navnlig ved udgangen af hver anvendelsesperiode for de flerårige udviklingsprogrammer. Imidlertid udløber anvendelsesperioden for Rådets beslutning 97/413/EF(5) for disse planer den 31. december 2002. Endvidere er det i stk. 4 i samme artikel 3 fastsat, at de programmeringsoplysninger, der endnu ikke er dækket af et flerårigt udviklingsprogram, udelukkende er vejledende.

Det er således Kommissionens opgave at foreslå passende foranstaltninger for den periode, der begynder den 1. januar 2003, idet der denne dato ikke længere vil være noget flerårigt udviklingsprogram. I mangel af sådanne bestemmelser ville FIUF-programmeringen ikke være tilpasset.

Derfor kan der i henhold til artikel 12 i forordning (EF) nr. 1260/1999 foretages en ændring af EF-støtterammerne, de operationelle programmer og enhedsprogrammeringsdokumenterne, således at de fortsat er forenelige med de foreslåede ændringer af FIUF-forordningen, såfremt disse vedtages af Rådet. Kommissionen kan derfor tage initiativ til at opmuntre medlemsstaterne til at anmode om en ændring af deres EF-støtterammer, operationelle programmer og enhedsprogrammeringsdokumenter efter proceduren i artikel 34, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1260/1999, således som den bebuder i kapitel 3.7 i sin meddelelse om reformen af den fælles fiskeripolitik(6). Det er endvidere i artikel 14, stk. 2, i denne forordning nævnt, at de skal tilpasses på den pågældende medlemsstats eget initiativ eller på foranledning af Kommissionen efter aftale med denne medlemsstat efter midtvejsevalueringen, som ifølge artikel 42 i samme forordning skal være afsluttet senest den 31. december 2003.

Under alle omstændigheder vil den påtænkte omprogrammering ikke røre ved rammebeløbene til de enkelte medlemsstater og heller ikke ved de allerede fastlagte interventionssatser, således at samhørighedsprincipperne respekteres. Ved at beskytte de bestande, der trues af overfiskning, vil omprogrammeringen derimod bidrage til at sikre fiskeriaktiviteternes varige beståen til gavn for dem, der er mest afhængige heraf, og dermed de områder, der i første række er afhængige heraf.

Hvis Kommissionens forslag bliver vedtaget uændret af Rådet, vil de FIUF-midler, det vil være nødvendigt at omprogrammere, være dem, som medlemsstaterne endnu ikke har anvendt til eksport af fartøjer til tredjelande, oprettelse af blandede fiskeriselskaber og fartøjsmodernisering, som ikke berører hverken sikkerheden eller hygiejnen.

Kommissionen er ikke i stand til at præcisere, hvilke beløb medlemsstaterne allerede har anvendt til foranstaltninger, der ikke længere vil være støtteberettigede, fordi beløbene afhænger af rådsbeslutningerne, vedtagelsesdatoen og af hvilke beløb, den enkelte medlemsstat allerede har brugt. Kommissionen kan højst angive, hvilke FIUF-beløb der oprindelig var blevet programmeret for hver enkelt medlemsstat, til foranstaltninger, som ifølge Kommissionens egne forslag ikke længere vil være støtteberettigede.

Endvidere kan nogle medlemsstater vælge at benytte denne omprogrammering til på eget initiativ at programmere andre foranstaltninger, der fortsat vil være støtteberettigede, på en anden måde end oprindelig planlagt.

Som Kommissionen anfører i kapitel 3.7 (Den fælles fiskeripolitiks sociale dimension) i sin meddelelse om reformen af den fælles fiskeripolitik(7), er den ikke i stand til at forudse, hvordan de enkelte medlemsstater agter at udmønte de begrænsninger af fiskeriindsatsen, som er et resultat af de flerårige planer for forvaltningen af bestandene, så snart Rådet har vedtaget dem. Da det ikke kan forudses, hvordan medlemsstaterne vil fordele de tilsvarende begrænsninger af fiskeriindsatsen mellem midlertidige og endelige ophør, kan Kommissionen heller ikke bedømme hverken det tilsvarende omprogrammeringsbehov eller disse begrænsningers socioøkonomiske virkninger.

Imidlertid har Kommissionen alene af budgetmæssige årsager opstillet en maksimalistisk hypotese over de supplerende midler, der kunne blive nødvendige på EF-plan. Som grundlag for dette skøn har Kommissionen antaget, at de oprindeligt programmerede midler, som den enkelte medlemsstat endnu ikke har udnyttet til eksportstøtte vedrørende fiskerfartøjer eller til oprettelse af blandede fiskeriselskaber, vil kunne blive anvendt til endeligt ophør med fiskeri under den nye særordning for ophugning af fiskerfartøjer. Hvad angår de midler, der oprindelig var programmeret for den enkelte medlemsstat, og som endnu ikke er udnyttet til bygning af nye fartøjer, har Kommissionen ment, at samme medlemsstat ville kunne anvende dem til foranstaltninger til mindskelse af de socioøkonomiske virkninger af reduktionen af antallet af fartøjer i denne medlemsstat.

Kommissionen har på dette grundlag anslået, at der maksimalt ville være brug for 272 mio. EUR til den særlige interventionsordning vedrørende fiskerflåden og maksimalt 88 mio. EUR til socioøkonomiske ledsageforanstaltninger. Kommissionen regner med, at hvis foranstaltningerne til gennemførelse af de begrænsninger af fiskeriindsatsen, der følger af vedtagelsen af flerårige forvaltningsplaner, skulle gøre det nødvendigt at dække sådanne finansielle behov, vil der højst for 2003 kunne anvendes 32 mio. EUR fra den særlige fleksibilitetsordning, og at medlemsstaten for restbeløbets vedkommende vil kunne benytte sig af strukturfondsomprogrammeringen afhængigt af de øvrige prioriteter i dens regional- og samhørighedspolitik.

Da der her kun er tale om skøn over de supplerende behov, der eventuelt bliver resultatet af beslutninger, der skal træffes af de enkelte medlemsstater, er det klart, at der ikke kan tildeles yderligere bevillinger til enkelte medlemsstater, selv om det skulle vise sig, at behovene for yderligere støtte især vil gøre sig gældende i de nordeuropæiske lande.

Endelig hvad angår de afhjælpende socioøkonomiske støtteforanstaltninger, der eventuelt måtte blive nødvendige, er det op til hver enkelt medlemsstat som led i omprogrammeringen at beslutte, hvilke midler den ønsker at anvende til de foranstaltninger, der allerede er fastsat i forordning (EF) nr. 2792/1999, og eventuelt til andre foranstaltninger af samme type, som Rådet kan træffe beslutning om inden for rammerne af forhandlingerne om Kommissionens forslag.

(1) Rådets forordning (EF) nr. 1263/1999 af 21. juni 1999 om Det Fælles Instrument til Udvikling af Fiskeriet (FIUF).

(2) KOM(2002) 187 endelig udg.

(3) Rådets forordning (EF) nr. 2792/1999 af 17. december 1999 om de nærmere regler og betingelser for Fællesskabets strukturforanstaltninger for fiskeriet.

(4) Rådets forordning (EF) nr. 1260/1999 af 21. juni 1999 om vedtagelse af generelle regler for strukturfondene.

(5) Rådets beslutning 97/413/EF af 26. juni 1997 om mål og detaljerede regler for en omstrukturering af Fællesskabets fiskerisektor i perioden fra 1. januar 1997 til 31. december 2001 med henblik på at opnå en bæredygtig ligevægt mellem ressourcerne og udnyttelsen heraf, EFT L 175 af 3.7.1997. Beslutningen blev ændret ved beslutning 2002/70/EF af 28. juni 2002, EFT L 31 af 1.2.2002.

(6) KOM(2002) 181 endelig udg.

(7) KOM(2002) 181 endelig udg.