6.2.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 33/4


(2004/C 33 E/004)

SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-1954/02

af Glyn Ford (PSE) til Kommissionen

(3. juli 2002)

Om:   Det europæiske minde- og forsoning sår

Mener Kommissionen, at det er ønskeligt at udnævne 2005 som det europæiske minde- og forsoningsår for dermed positivt at markere 60-årsdagen for afslutningen af anden verdenskrig?

Svar afgivet på Kommissionens vegne af Romano Prodi

(7. oktober 2002)

Kommissionen har nøje overvejet forslaget om, hvorvidt 2005 skal udpeges som »Det europæiske minde-og forsoningsår«.

Det er helt klart ønskeligt, at 60-årsdagen for afslutningen af 2. verdenskrig — afslutningen af krigen inden for vor Unions grænser — markeres på en positiv måde. Kommissionen er dog af den opfattelse, at udvidelsen, hvor der bydes velkommen til nye medlemmer i Parlamentet og nye medlemmer i Kommissionen, er det mest håndgribelige udtryk for forsoningen. Det er naturligvis netop fordi Kommissionen husker 1. og 2. verdenskrig og de ofre, som krigene krævede blandt europæerne, at Kommissionen er fast besluttet på at sikre fred, sikkerhed og stabilitet i en udvidet Union.

Kommissionen agter ikke at udpege 2005 som et europæisk minde- og forsoningsår som foreslået af det ærede medlem, men overvejer at fokusere aktiviteterne den 9. maj 2005 omkring disse specifikke emner. Det vil være en effektiv måde at oplyse borgerne om, hvad Unionen går ud på, og de værdier, som den bygger på, og som fortsat er rettesnor for den udvidede Unions mål. Fejringen af den fredeligt udvidede Union i 2005 vil være en passende måde at mindes på.