SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-1906/02

af Graham Watson (ELDR) til Kommissionen

(2. juli 2002)

Om: Anvendelse af fast status-testen i forbindelse med studenterlån i Det Forenede Kongerige

Finder Kommissionen, at den såkaldte fast status-test, som de britiske myndigheder anvender ved afgørelsen om, hvorvidt studenter er berettigede til lån, er i overensstemmelse med traktaterne?

Supplerende svarafgivet på Kommissionens vegne af Viviane Reding

(29. januar 2003)

I henhold til fællesskabslovgivningen har arbejdstagere fra EU og deres børn ret til behandling på lige fod med indbyggere i en medlemsstat hvad angår bistand enten i form af tilskud eller lån, som ydes i forbindelse med adgang til uddannelse, og/eller uddannelsesstøtte.

Studerende, som ikke er arbejdstagere eller børn af arbejdstagere, har ret til behandling på lige fod med en medlemsstats borgere vedrørende den bistand, som en medlemsstat yder til sine borgere i forbindelse med erhvervsuddannelse, herunder universitetsstudier, men kun i den udstrækning bistanden skal dække tilmeldingsgebyrer eller andre gebyrer, særligt studieafgifter, som opkræves for adgang til undervisningen. Udbetaling af uddannelsesstøtte falder uden for EF-traktatens anvendelsesområde i forbindelse med traktatens artikel 12 (sag nr. 39/86 Lair, C-357/89 Raulin, mm.). Til iværksættelse af denne retspraksis fastslås det i artikel 3 i Rådets direktiv 93/96/EØF af 29. oktober 1993 om opholdsret for studerende(1), at direktivet ikke giver ret til at få udbetalt uddannelsesstøtte.

Efter gennemgang af den britiske lovgivning om studenterlån, fremgår det, at fast status-testen ikke finder anvendelse for EU-borgere, som kun skal fremlægge bevis for, at de tidligere har opholdt sig i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS-området) i tre år.

(1) EFT L 317 af 18.12.1993.