SKRIFTLIG FORESPØRGSEL P-1642/02

af Bernd Lange (PSE) til Kommissionen

(3. juni 2002)

Om: Genanvendelse af olieaffald

Siden mit valg til Europa-Parlamentet i 1994 har jeg beskæftiget mig med problematikken i forbindelse med genanvendelse af olieaffald i EU. Allerede den gang gjorde jeg den daværende kommissær Bjerregaard opmærksom på den manglende gennemførelse af direktiv 75/349/EØF(1) i medlemsstaterne.

Jeg modtager fortsat klager over, at det i direktivet forankrede princip, om at olieaffald først og fremmest skal genanvendes, er blevet tilsidesat i næsten alle medlemsstaterne, endog på trods af formelle meddelelser fra Kommissionens side.

Hvorledes agter Kommissionen at afhjælpe dette misforhold?

(1) EFT L 194 af 25.7.1975, s. 23.

Samlet svarafgivet på Kommissionens vegne af Margot Wallströmpå skriftlige forespørgsler P-1627/02 og P-1642/02

(28. juni 2002)

Kommissionen deler de ærede medlemmers bekymring med hensyn til gennemførelsen af Rådets direktiv 75/439/EØF af 16. juni 1975 om bortskaffelse af olieaffald, som ændret ved Rådets direktiv 87/101/EØF af 22. december 1986, og direktiv 91/692/EØF af 23. december 1991 om standardisering og rationalisering af rapporterne om gennemførelsen af en række miljødirektiver, specielt for så vidt angår den praktiske gennemførelse af artikel 3.

I direktivets artikel 3, stk.1, hedder det ganske rigtigt, at medlemsstaterne træffer, når dette er muligt ud fra tekniske, økonomiske og organisatoriske hensyn, de nødvendige foranstaltninger for at prioritere behandling af olieaffald ved regenerering.

På grundlag af de oplysninger, Kommissionen havde til sin rådighed, indledte den i 2000 og 2001 overtrædelsesprocedurer mod 13 medlemsstater (allesammen undtagen Italien og Luxembourg), fordi de pågældende stater ikke havde prioriteret regenerering af olieaffald, hvor dette var muligt ud fra tekniske, økonomiske og organisatoriske hensyn.