SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-1401/02

af Daniela Raschhofer (NI) til Kommissionen

(15. maj 2002)

Om: Situationen for psykisk handicappede voksne i ansøgerlandene

Ifølge oplysninger fra European Association of Societies of Persons with Intellectual Disability and their Families, kort kaldet Inclusion Europe, er situationen for psykisk handicappede voksne i de kommende medlemsstater bekymrende. Mens situationen for psykisk handicappede børn efter det kommunistiske regimes fald er forbedret noget, er dette beklageligvis ikke tilfældet for voksne. Tværtimod er deres tilværelse præget af isolation og manglende pleje.

Også det forhold, at Kommissionen ikke behandler dette spørgsmål i sine statusrapporter er tvivlsomt. I sin statusrapport om Rumænien behandles kun situationen for handicappede børn kort.

Derfor bedes Kommissionen besvare følgende spørgsmål:

1. Er Kommissionen bekendt med problematikken om psykisk handicappede voksne i de fremtidige medlemsstater?

2. Hvorfor behandler den i bekræftende fald da ikke denne i sine statusrapporter?

3. Har Kommissionen til hensigt at skabe opmærksomhed omkring problemet, ikke blot i offentligheden, men også i ansøgerlandenes regeringer?

4. Anser Kommissionen det for nødvendigt at forbedre situationen for psykisk handicappede voksne i ansøgerlandene?

5. Hvilke forbedringer mener Kommissionen i bekræftende fald bør gennemføres?

Svar afgivet på Kommissionens vegne af Günter Verheugen

(3. juli 2002)

1. Betingelserne for medlemskab af EU indebærer, at kandidatlandene skal opfylde Københavnskriterierne og gennemføre gældende EU-ret fuldt ud. Da mentalt handicappede menneskers rettigheder er et element i menneskerettighederne, er det Kommissionen magtpåliggende at give disse rettigheder fuld opmærksomhed i udvidelsesprocessen. Desuden ligger fravær af diskrimination og forbedring af levevilkårene for mennesker med handicap i forlængelse af principperne i EU's charter om grundlæggende rettigheder (artikel 21 og 26).

2. De periodiske rapporter fra 2001 for Bulgarien, Den Tjekkiske Republik, Estland, Ungarn, Letland, Litauen, Rumænien, Slovakiet og Slovenien omtalte generelt de problemer, som handicappede står over for, og pegede i de fleste tilfælde på, at der stadig skal gøres væsentlige fremskridt på dette felt.

3. Kommissionen har til hensigt yderligere at fremme forståelsen for disse problemer både i den brede offentlighed og i kandidatlandenes regeringer. I denne forbindelse håber Kommissionen, at Det Europæiske Handicapår, som 2003 er blevet proklameret til at være, også vil blive markeret i det bredere Europa. Kandidatlandene opfordres derfor kraftigt til også at markere Det Europæiske Handicapår og forberede aktioner på nationalt plan.

Der er også truffet de fornødne foranstaltninger til at bane vej for, at kandidatlandene kan deltage i EU-programmet til bekæmpelse af diskrimination, som bl.a. omfatter foranstaltninger til bekæmpelse af diskrimination baseret på handicap.

Som led i tiltrædelsesforhandlingerne vil Kommissionen fortsat overvåge og støtte landenes forberedelser på tiltrædelse med henblik på at fjerne diskrimination. Bl.a. vil Kommissionen gennemføre en undersøgelse af, hvilke retlige bestemmelser der findes i kandidatlandene vedrørende diskrimination baseret på handicap.

4. Kommissionen mener, at en forbedring af forholdene for handicappede, herunder også mentalt handicappede voksne, er afgørende i de fremtidige medlemsstater, men vil også gerne påpege, at der også er behov for forbedringer i de nuværende medlemsstater.

5. En sådan forbedring forudsætter, at der udformes koordinerede og integrerede politikker og strategier i kandidatlandene. Dette vil bl.a. indebære forbedring af den sociale velfærdsinfrastruktur, integrering af hensynet til handicappede på alle relevante niveauer i politikformuleringen, vedtagelse af omfattende lovgivning mod diskrimination, informationskampagner i offentligheden og mobilisering af EU-støtte.