SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-1359/02 af Gerhard Schmid (PSE) til Kommissionen. Lovgivning om kontrol med erhvervelse og besiddelse af våben i ansøgerlandene.
EF-Tidende nr. 229 E af 26/09/2002 s. 0209 - 0210
SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-1359/02 af Gerhard Schmid (PSE) til Kommissionen (14. maj 2002) Om: Lovgivning om kontrol med erhvervelse og besiddelse af våben i ansøgerlandene 1. Hvilke ansøgerlande har omsat Rådets direktiv 91/477/EØF(1) af 18. juni 1991 om erhvervelse og besiddelse af våben i deres lovgivning? 2. I hvilke lande er der behov for forbedringer? 3. Hvor er der ganske nøjagtigt behov for forbedringer? 4. Hvornår skal disse forbedringer være gennemført? (1) EFT L 256 af 13.9.1991, s. 51. Svar afgivet på Kommissionens vegne af Frederik Bolkestein (20. juni 2002) Samtlige ansøgerlande har accepteret at omsætte Rådets direktiv 91/477/EØF af 18. juni 1991 om erhvervelse og besiddelse af våben(1) i deres lovgivning. Generelt har disse lande, i lighed med de nuværende medlemsstater, allerede strengere bestemmelser end minimumskravene i direktiv 91/477/EØF hvad angår forbudte våben samt våben, hvortil der kræves tilladelse eller deklaration. Med udgangspunkt i det igangværende omsætningsarbejde i alle ansøgerlande finder Kommissionen, at de største vanskeligheder synes at findes i færdiggørelsen af lovtekster vedrørende procedurerne vedrørende overførsel af våben, herunder indførelsen af det europæiske skydevåbenscharter. Under hensyntagen til de løfter, der er afgivet af ansøgerlandene bør disse arbejder afsluttes inden tiltrædelsesdatoen. For at sikre sig, at dette vil være tilfældet, følger Kommissionen som led i førtiltrædelsesstrategien udviklingen i dette arbejde nøje. (1) EFT L 256 af 13.9.1991.