SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-1313/02

af Jonas Sjöstedt (GUE/NGL) til Kommissionen

(7. maj 2002)

Om: Sveriges undtagelse for hampefrø

Der findes ikke på nuværende tidspunkt i Sverige nogen bestemmelser om dyrkning af hamp. Den 27. april 1995 anmeldte Sverige til Kommissionen en undtagelse for hampefrø i medfør af artikel 4 i Kommissionens forordning (EØF) 334/93(1) om gennemførelsesbestemmelser for anvendelse af udtagne landbrugsarealer med henblik på tilvejebringelse af materialer til fremstilling i Fællesskabet af produkter, som ikke primært er bestemt til konsum eller foderbrug. Ifølge det svenske sundheds- og socialministerium har der ikke været nogen reaktion på anmeldelsen, og derfor er den i medfør af bestemmelserne i forordningen godkendt af Kommissionen.

Er det også efter Kommissionens opfattelse korrekt, at Sverige ikke behøvet at indføre bestemmelser om dyrkning af hamp i sin lovgivning?

(1) EFT L 38 af 16.2.1993, s. 12.

Samlet svarafgivet på Kommissionens vegne af Franz Fischlerpå skriftlige forespørgsler E-1313/02, E-1315/02 og E-1316/02

(21. juni 2002)

Hamp (Cannabis sativa) er omfattet af følgende EF-retsforskrifter på landbrugsområdet:

- Rådets forordning (EF) nr. 1673/2000 af 27. juli 2000 om den fælles markedsordning for hør og hamp bestemt til fiberproduktion(1). Ifølge denne fælles markedsordning ydes der støtte til forarbejdning af hamp til fiberproduktion.

- Rådets forordning (EF) nr. 1251/1999 af 17. maj 1999 indførelse af en støtteordning for producenter af visse markafgrøder(2), ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 1672/2000 af 27. juli 2000(5).

- Rådets forordning (EF) nr. 2358/71 af 26. oktober 1971 om den fælles markedsordning for frø(3). Der kan ydes støtte til produktion af certificeret hampefrø til fiberproduktion.

- Kommissionens forordning (EF) nr. 2461/1999 af 19. november 1999 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1251/1999, for så vidt angår anvendelsen af udtagne landbrugsarealer med henblik på produktion af råvarer til fremstilling i EF af produkter, som ikke primært er bestemt til konsum eller foderbrug(4).

Via alle disse forordninger yder EF støtte til hamp til produktion af fibre og andre råvarer og eliminerer samtidig sundhedsfaren, fordi der gælder meget strenge betingelser for udbetalingen af støtten. Således er kun sorter med et meget lavt indhold af tetrahydrocannabinol (THC) (0,2 %) støtteberettigede.

Endvidere pålægger Rådet medlemsstaterne at indføre en streng kontrolordning, der kan medføre, at sorter med et THC-indhold på over 0,2 %, udelukkes.

Den svenske lovgivning forbyder derimod selve produktionen og forarbejdningen af al hamp, medmindre der gives tilladelse til ganske specielle anvendelsesformål.

Forbuddet mod at producere hamp gør det umuligt at importere hampefrø til fiberproduktion til Sverige.

Som det ærede medlem nævner, har de svenske myndigheder forelagt Domstolen en række præjudicielle spørgsmål om, hvorvidt det svenske forbud mod dyrkning af hamp er i overensstemmelse med EF-retten.

Så længe Domstolen ikke har truffet afgørelse, har Kommissionen ikke til hensigt at foreslå ændringer i de pågældende retsforskrifter.

(1) EFT L 193 af 29.7.2000.

(2) EFT L 160 af 26.6.1999.

(3) EFT L 246 af 5.11.1971.

(4) EFT L 299 af 20.11.1999.

(5) EFT L 193 af 29.7.2000.