SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-1281/02

af Armin Laschet (PPE-DE) til Kommissionen

(8. maj 2002)

Om: Foreneligheden af den belgiske kongelige anordning af 31.12.1953 om registrering af køretøjer med EU-retten

Den belgiske kongelige anordning af 31.12.1953 regulerer registrering af udenlandske køretøjer i Belgien. Et udenlandsk køretøj registreres i Belgien, hvis ejeren har bopæl i Belgien, idet den belgiske lovgivning kun anerkender én bopæl.

Dette medfører problemer i det tysk-belgiske grænseområde. Erhvervsdrivende, der ejer en virksomhed i Tyskland, men bor i Belgien, må fra den 1.10.2001 ikke længere benytte deres firmabiler til kørsel mellem arbejdsplads og bopæl, hvis køretøjet er registreret i Tyskland. Ønsker de også at benytte deres firmabil i Belgien, må de lade den registrere dér og forsyne med belgisk nummerplade. Denne bestemmelse rammer selvstændigt erhvervsdrivende og ledende medarbejdere i et aktieselskab. Undtaget er ansatte, der arbejder i et tysk firma og benytter firmabil erhvervsmæssigt og til kørsel mellem bopæl og arbejdsplads.

Registreres køretøjet i Belgien, må ejeren betale registreringsafgift. Dette betyder navnlig en betragtelig merudgift for mindre erhvervsdrivende med flere firmabiler.

Hvordan er den juridiske situation i forbindelse med leasede biler? Tyske banker giver lån til køb af biler med registreringsattesten som sikkerhed. Registreringsattesten kan af tyske erhvervsdrivende efter registrering af køretøjet i Belgien ikke længere anvendes som sikkerhed. Er der erfaringer med skattemæssige afskrivningsmuligheder og registreringsafgift i forbindelse med leasing-biler?

Hvilke andre følger har omregistrering af firmabilerne for de erhvervsdrivende? Accepterer de tyske skattemyndigheder krav om dækning af omkostninger efter omregistrering, f.eks. motorkøretøjsafgifter opkrævet i Belgien?

Mange forretningsfolk ser denne kongelige anordning som en enorm finansiel diskriminering og en hindring for den frie bevægelighed. Er Kommissionen enig i dette?

Mener Kommissionen ikke, at medlemsstaternes nationale lovgivning bør tilpasses EU-lovgivningen for at fjerne konkurrenceulemper for erhvervsdrivende i grænseområder?

Svar afgivet på Kommissionens vegne af Frederik Bolkestein

(19. juni 2002)

Det spørgsmål, der er blevet rejst af det ærede parlamentsmedlem, vedrører bopælspligt eller etableringspligt i Belgien i forbindelse med indregistrering af køretøjer. Dette særdeles relevante spørgsmål skal nærmere undersøges med hensyn til den frie udveksling af tjenesteydelser i henhold til artikel 49 i EF-traktaten.

Den kongelige anordning af 31. december, som det ærede parlamentsmedlem henviser til, er blevet ændret væsentligt ved kongelig anordning af 20. juli 2001 om registrering af køretøjer.

Domstolen har i øvrigt ved dom af 21. marts 2002 i sag C-451/99, Cura Anlagen, udtalt, at artikel 49 går imod en lovgivning som pålægger et krav om bopæl eller hjemsted i den medlemsstat, hvor køretøjet anvendes, for den person, i hvis navn køretøjet dér er indregistreret, idet dette krav tvinger leasingvirksomheden til enten at have hovedforretningssted i denne medlemsstat eller indvillige i, at køretøjet indregistreres i lejerens navn med den heraf følgende begrænsning af virksomhedens rettigheder over køretøjet.

I betragtning af ovennævnte forhold, vil Kommissionen undersøge de belgiske bestemmelser i lyset af ovennævnte kongelige anordning, og den vil påse, at situationen med hensyn til registrering af køretøjer i Belgien er i overensstemmelse med retspraksis.