SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-1135/02

af Stavros Xarchakos (PPE-DE) til Kommissionen

(22. april 2002)

Om: Kommissær Pattens synspunkter vedrørende Albanien

Kommissær Patten svarede den 26. marts 2002 på min forespørgsel E-0331/02(1), idet han gav udtryk for den uhørte opfattelse, at der ikke kunne være tale om forfølgelse af det græske mindretal i Albanien, og at dette land viser samarbejdsvilje, hvad angår mindretalsspørgsmål. Han nævnte ligeledes den utrolige omstændighed, at der kun findes to græsksprogede gymnasier (idet han ordret siger, at han er i den glædelige situation at kunne give en sådan oplysning ), når det græske mindretal tæller 400 000 medlemmer og i årtier har været udsat for samtlige albanske regimers nådeløse forfølgelser.

Situationen i Albanien ser i hvert fald ikke ud til at være så idyllisk, som Patten fremstiller den, eftersom Kommissionen den 4. april 2002 udgav sin årsrapport om Stabiliserings- og Associeringsprocessen med Landene i Sydeuropa (Bulletin Agence Europe, 5. april 2002, s. 10), hvor Kommissionen bekendtgør, at situationen i Albanien er alt andet end tilfredsstillende. Konkret nævner den, at der hersker tilstande præget af konfrontationer, og at individuelle interesser går forud for almenhedens; at valget ikke tilnærmelsesvis lever op til de internationale standarder, at lovgivningen sjældent gennemføres, administrationen er uduelig og korrupt, og at korruption og organiseret kriminalitet er meget udbredt. Til et sådant land har Kommissionen altså fra 1991 i alt ydet 1 mia. EUR, efter hvad Patten oplyste i sit skriftlige svar, og han er efter eget udsagn tilfreds med forvaltningen af disse midler.

Kender kommissæren indholdet af den rapport, som hans tjenestegrene har udarbejdet? Hvad er hans kommentarer til det smukke billede, som denne rapport tegner af Albanien? Til hvilke områder i Albanien er de1 mia. EUR blevet ydet, og hvilke konkrete projekter er blevet understøttet? Hvor stor en del af dette beløb er gået til den sydlige del af landet, hvor der bor tusindvis af medlemmer af det græske etniske mindretal, og præcis hvilke projekter er blevet støttet i dette område? Finder Kommissionen det tilfredsstillende, at der kun findes 2 græsksprogede gymnasier i et land med flere hundrede tusind etnisk græske indbyggere? Hvordan vil det være muligt standse den vold og valgsvindel, der har kunnet noteres under samtlige valg i Albanien (og som Kommissionens tjenestegrene selv kan konstatere)? Vil respekten for menneskerettighederne i lande som Albanien blive gjort til en forudsætning for, at der kan ydes EU-støtte? Af hvilke årsager er der blevet stillet i alt 1 mia. EUR til rådighed til trods for, at der i dette land er konstateret så mange og så alvorlige overtrædelser?

(1) EFT C 52 E af 6.3.2003, s. 4.

Svar afgivet på Kommissionens vegne af Chris Patten

(4. juni 2002)

Kommissionen vil gerne gøre det klart, at den i sit svar på det ærede medlems skriftlige forespørgsel E-0331/02 helt tydeligt angav, at der ifølge de foreliggende oplysninger var omkring 30 underskoler, 40 skoler på realskoleniveau og to skoler på gymnasieniveau i Albanien, hvor der undervises på græsk. Hvad angår størrelsen af det græske mindretal i Albanien, vil Kommissionen gerne understrege, at der er betydelig forskel på de tal, det ærede medlem nævner, og så de officielle statistikker, som giver til et tal på omkring 50 000.

Kommissionen har aldrig givet et idyllisk billede af situationen i Albanien. Tværtimod har den under ledelse af det kommissionsmedlem, der er ansvarligt for de eksterne forbindelser, klart tilkendegivet bl.a. via rapporten om stabiliserings- og associeringsprocessen i april 2002 at der er meget store udfordringer, som det er nødvendigt, at landet tager op med hensyn til politisk kultur, valghandlinger, gennemførelse af lovrammerne, bekæmpelse af korruption og organiseret kriminalitet osv. Kommissionen fortsætter sammen med andre internationale partnere og flere medlemsstater med kraftigt at opfordre Albanien til at gøre fremskridt på disse områder, da de er et afgørende element for en betydningsfuld tilnærmelse til EU.

Med hensyn til menneskerettigheder og beskyttelse af mindretal er ovennævnte rapport om stabiliserings- og associeringsprocessen både afbalanceret og loyal, og den ligger på linje med Kommissionens tidligere erklæringer.

Siden reformprocessen begyndte, har EU, medlemsstaterne, større internationale finansielle institutioner (Verdensbanken, Den Internationale Valutafond (IMF), Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling (EBRD), Den Europæiske Investeringsbank (EIB)) og andre lande støttet Albanien, så landet kunne tage fat på at løse de meget grundlæggende og vanskelige problemer, som det stod over for. I den pågældende periode blev projekternes gennemførelse midlertidigt suspenderet, når den sociale og politiske situation gjorde det berettiget. I dag finder Kommissionen ikke, at situationen angående menneskerettighederne i Albanien berettiger til, at man sætter en stopper for bistanden til landet.

EU har finansieret projekter, som almindeligvis har været målrettet mod landet som en helhed (bistanden til Kosovo-flygtninge i nord var en undtagelse). Støtten har dækket mange områder, herunder humanitær bistand, makrofinansiel bistand, infrastrukturer, landbrug, sundhed, uddannelse, reform af offentlig forvaltning, retslige og retshåndhævende organer, demokrati og menneskerettigheder og grænseoverskridende samarbejde. Det er vigtigt at nævne, at alle EU's projekter forelægges medlemsstaterne til gennemgang, og at programmet kun sendes videre til finansiering, når medlemsstaterne har godkendt det.

I den sydlige del af landet er der blevet gennemført mange projekter. Flere relevante eksempler er: vandforsyningsinfrastruktur ved Gjirokaster, spildevandsanlæg og sanitære installationer i Saranda, Kakavija-grænseovergang og tilkørselsvej fra Gjirokaster, Tri Urat grænseovergang og tilkørselsvej (skal være færdiggjort i august), Korca-Kapsthice-vejen og grænseovergangen ved Kapsthice (skal være færdiggjort i juni 2002) samt Konispoli-grænseovergangen i samarbejde med den græske regering. Endvidere arbejder Kommissionen sammen med den græske regering ved Konispoli-grænseovergangen.

Kommissionen har også finansieret projekter, hvis mål er at fremme forskellige etniske gruppers deltagelse i den lokale beslutningsproces og forbedre forbindelserne mellem de forskellige grupper (et projekt er fuldført i Saranda-området og et projekt er i gang for oprettelse af et observatorium for interetniske forbindelser i det sydlige Albanien).