SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-0842/02

af Jan Andersson (PSE) og Peter Skinner (PSE) til Kommissionen

(26. marts 2002)

Om: Reprendre City of Tomorrow-projektet og ansøgningsfrister

Vi er blevet kontaktet af Blekinge-instituttet i den svenske by Karlskrona og af Kent Universitet i Medway i Det Forenede Kongerige. Vi fik oplyst, at deres projektansøgning Reprendre City of Tomorrow (forslag nr. EVK4-2001-00256 Reprendre) var blevet afvist af Kommissionen med den begrundelse, at ansøgningen nåede lidt for sent frem til Kommissionens kontorer.

I henhold til de oplysninger, vi har til rådighed, var årsagen til, at ansøgningen nåede for sent frem, at de belgiske jernbaner strejkede. Det er vor opfattelse, at der var tale om noget, som ansøgerne ikke havde mulighed for at forhindre eller forudse. Vi finder det følgelig besynderligt og urimeligt, at Kommissionen ikke vil acceptere, at der er tale om force majeure, især da det er vor opfattelse, at Kommissionen normalt anser sådanne særlige omstændigheder som gyldige argumenter, hvis frister i forbindelse med projekter ikke kan overholdes. Desuden må det være helt umuligt for EU-borgerne at forstå og godtage, at ansøgninger, som er omhyggeligt udformet, ofte med betydelige udgifter til følge, simpelthen afvises af Kommissionen på grund af en togstrejke eller andre årsager.

1. På baggrund af ovenstående vil det da være muligt for Kommissionen at tage sin oprindelige afgørelse om City of Tomorrow-ansøgningen op til fornyet overvejelse og behandle den, som om den var indgået til tiden?

2. Ville det ikke som generel regel være rimeligt at anvende en ordning, hvor afsendelsesdatoen (dvs. poststemplets dato) anses som afgørende for, om en ansøgning er afsendt inden for den fastsatte frist?

Svar afgivet på Kommissionens vegne af Philippe Busquin

(25. april 2002)

1. Valget af præsentationsmåde (på papir eller elektronisk) og fremsendelsesmåde for projekter i forbindelse med den pågældende forslagsindkaldelse (EESD-ESD-3) var overladt tilbudsgivernes personlige skøn. I det foreliggende tilfælde havde forslagsstillerne valgt at aflevere forslaget personligt og truffet foranstaltninger til at indgive deres tilbud den 15. oktober 2001 kl. 16.30, hvilket kun var tredive minutter før fristens udløb. Indkaldelsen af forslag var blevet bekendtgjort den 15. november 2000, altså elleve måneder forinden. I betragtning af mulige og ret så hyppige forsinkelser inden for de forskellige transportsystemer udgjorde denne snævre tidsmargen en betydelig risiko, hvilket tilbudsgiverne var fuldt ud klar over.

Force majeure-argumentet kan ikke påberåbes i det foreliggende tilfælde. Kommissionen, som i enhver henseende har holdt sig til de bestemmelser, der er fastsat med hensyn til vurdering af forslag, kan kun udtrykke sin beklagelse over for forslagsstillerne, men kan ikke ændre sin beslutning om ikke at tage forslaget i betragtning. Kommissionen har desuden allerede begrundet sin holdning i et brev af 19. marts 2002 som svar på en korrespondance fra EP-medlemmerne.

2. I modsætning til de tidligere forslagsindkaldelser vedrørte fristen for indkaldelse EESD-ESD-3 tidspunktet for tilbuddenes aflevering og ikke for deres afsendelse. Fristerne for postbesørgelse kan variere meget inden for de forskellige postsystemer i Europa, hvilket har medført forsinkede modtagelser og forstyrret tilrettelæggelsen af de tidligere vurderinger. Kommissionen har derfor set sig nødsaget til at indføre denne nye bestemmelse, som generelt har ført til et tilfredsstillende resultat.