92002E0813

SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-0813/02 af Glyn Ford (PSE) til Kommissionen. Den italienske regering og Anden Verdenskrig.

EF-Tidende nr. 172 E af 18/07/2002 s. 0225 - 0226


SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-0813/02

af Glyn Ford (PSE) til Kommissionen

(25. marts 2002)

Om: Den italienske regering og Anden Verdenskrig

I en artikel i det italienske dagblad Corriere della Sera, dateret den 4. februar 2002, udtalte den italienske minister, Mirko Tremaglia, at det ville have været bedre, hvis vi havde vundet krigen.

Kan Kommissionen i lyset af de lidelser, som utallige mennesker måtte udstå under Anden Verdenskrig, oplyse, hvad den mener om denne erklæring?

Har Kommissionen til hensigt at drøfte dette spørgsmål med den italienske regering?

Svar afgivet på Kommissionens vegne af Romani Prodi

(18. april 2002)

Kommissionen minder om, at den ikke har for vane at tage stilling til offentlige erklæringer fra politikere i medlemsstaterne.