SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-0380/02

af Ioannis Marínos (PPE-DE) til Kommissionen

(21. februar 2002)

Om: Vildledende fremstilling af den offentlige gæld

Visse lande udnytter den måde, den offentlige gæld beregnes på af de Den Europæiske Unions statistiske tjenester, og bruger nye metoder til at puste denne gæld op, uden at dette modsvares af tallene i de relevante statistikker.

Der udstedes statsobligationer, som der ikke altid er dækning for i statens eller de statslige virksomheders kommende indtægter. Der er for nylig også udstedt nye obligationer på de forventede pengetilførsler fra den tredje fællesskabsstøtteramme. Disse lån indgår ikke i beregningerne af den offentlige gæld, hvorved denne gæld i løbet af kort tid tilsyneladende falder, selvom den i virkeligheden ikke alene forbliver uafviklet men tilmed belastes af meget høje renter. Gælden kommer til at figurere og til at skulle betales på et senere tidspunkt, hvor de kommende generationer og fremtidige regeringer vil blive konfronteret med et problem, som de ikke selv har skabt. Den Internationale Valutafond har allerede skarpt kritiseret denne form for kreativ bogføring.

Er Kommissionen orienteret om dette problem? Er det blevet undersøgt, hvilke lande der benytter sig af sådanne metoder? Agter Kommissionen at ændre metoden for beregning af statsgælden, således at gældens virkelige omfang kommer til at fremgå? Hvis ikke, vil en forværring på mellemlang sigt af medlemslandenes offentlige økonomi og følgelig den generelle økonomiske situation i EU så ikke være uundgåelig?

Svar afgivet på Kommissionens vegne af Pedro Solbes Mira

(4. april 2002)

Kommissionen er klar over, at nogle medlemsstater har udstedt værdipapirer på forventede indtægtsstrømme via de såkaldte SPV-selskaber.

En taskforce af statistikeksperter fra medlemsstaterne er i øjeblikket i færd med at undersøge sagen og vil fremsætte anbefalinger til Udvalget for Penge-, Kreditmarkeds- og Betalingsbalancestatistik om passende regnskabsmæssig behandling i overensstemmelse med definitionerne af offentlig gæld i Maastricht-traktaten.

På nuværende tidspunkt er der ikke planer om at ændre metoden for beregning af den offentlige gæld.

På grundlag af de foreliggende oplysninger finder Kommissionen ikke, at disse foranstaltninger vil påvirke koordineringen af budgetpolitikken eller føre til nogen forringelse af de offentlige finanser.

Stabilitets- og vækstpagten har vist sig at være et effektivt budgetpolitisk instrument, som gør det muligt at skabe den nødvendige makroøkonomiske stabilitet, der på mellemlang sigt sikrer vækst og beskæftigelse.