SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-0317/02

af Philip Bushill-Matthews (PPE-DE) til Kommissionen

(12. februar 2002)

Om: Forberedelser til mødet i Det Europæiske Råd i Barcelona

Det Europæiske Råd opfordrede under sit møde i Lissabon i 2000 til, at der blev opnået enighed om en europæisk social dagsorden under Det Europæiske Råds møde i Nice i december. Hvorledes mener Kommissionen, nu hvor den europæiske sociale dagsorden rent faktisk er blevet godkendt, at den vil kunne ændre den øgede tendens til arbejdsløshed, og mener Kommissionen især, at EU's arbejdsmarkedsstruktur på indeværende tidspunkt stadig er alt for ufleksibel, eller går den imod denne opfattelse?

Svar afgivet på Kommissionens vegne af Anna Diamantopoulou

(2. april 2002)

Den social- og arbejdsmarkedspolitiske dagsorden, som man på Det Europæiske Råds møde i Lissabon den 23. og 24. marts 2000 bad Kommissionen udarbejde, blev vedtaget på Det Europæiske Råds møde i Nice den 7. og 9. december 2000. Den seneste rapport om den hidtidige udvikling med hensyn til gennemførelsen af den social- og arbejdsmarkedspolitiske dagsorden blev vedtaget af Kommissionen den 19. februar 2002(1). Konklusionen heri er, at arbejdet er godt i gang, og at de forpligtelser, man har påtaget sig, i stigende grad omsættes til konkrete tiltag. Ydermere har man taget fat på nye udfordringer, og man planlægger nye initiativer som f.eks. den foreslåede aktionsplan vedrørende kvalifikationer og mobilitet eller evalueringen af virkningerne af den europæiske beskæftigelsesstrategi.

Resultattavlen vedrørende den social- og arbejdsmarkedspolitiske dagsorden skal ses i en bredere sammenhæng vedrørende Lissabon-strategien og Kommissionens rapport, som skal forelægges på Det Europæiske Råds forårsmøde i Barcelona. Denne rapport, som er Kommissionens vigtigste bidrag til Det Europæiske Råds møde i Barcelona (Lissabon-Strategien Gennemføre forandringer(2)), giver et grundlag for at vurdere udviklingen i retning af målsætningerne fra Lissabon, herunder målsætningen vedrørende fuld beskæftigelse. Selv om man i rapporten anerkender, at fire års fald i arbejdsløsheden er blevet afbrudt, og at jobskabelsen nu går betragteligt langsommere, giver man i meddelelsen udtryk for forsigtig optimisme med hensyn til, at den nuværende økonomiske afmatning bliver kortvarig, og at den nuværende situation ikke sår tvivl om de grundlæggende sunde økonomiske forhold eller behovet for at fortsætte Lissabon-strategien.

Lissabon-strategien har til formål at øge sammenhængen mellem og det indbyrdes forstærkende forhold mellem politikkerne på det økonomiske, beskæftigelsesmæssige samt social- og arbejdsmarkedspolitiske område.

De strukturelle reformer, som man har søgt at gennemføre under den europæiske beskæftigelsesstrategi siden 1997, har allerede resulteret i bedre langsigtede resultater på de europæiske arbejdsmarkeder, som det fremgår af følgende oplysninger, som dokumenteres i den fælles beskæftigelsesrapport for 2001:

- På trods af at den økonomiske vækst har været langsommere end i 1980'erne, har der været en markant forbedring af jobskabelsen.

- EU har oplevet et hurtigere og større fald i arbejdsløsheden.

- EU er også bedre rustet med hensyn til kvalifikationer end tidligere. Et højere uddannelsesniveau letter tilpasningen til ændringerne i den økonomiske aktivitet.

- Sidst men ikke mindst skete ovennævnte på grund af de stabilitetsorienterede politikker, som er blevet gennemført de seneste år, uden øget inflationspres, og de budgetmæssige forhold i medlemsstaterne er nu meget stærkere, end før den europæiske beskæftigelsesstrategi blev iværksat.

Hvis denne indsats fortsættes, skulle EU være i stand til at overvinde afmatningen hurtigere, og derfor skulle den nuværende afmatningsperiode ikke påvirke hastigheden, hvormed reformen gennemføres.

Kommissionen mener, at fortsættelse af den igangværende strukturelle reform vil reducere de vedvarende stivheder på de europæiske arbejdsmarkeder yderligere.

De højest prioriterede elementer i denne reform er:

- initiativhæmmende forhold, som afholder folk fra tage eller forblive i deres job

- hindringer for større erhvervsmæssig og geografisk mobilitet

- den begrænsede evne til at foregribe og håndtere ændringer, som bør forbedres navnlig gennem den sociale dialog og på baggrund af omstruktureringer af virksomhederne.

(1) KOM(2002) 89 endelig udg.

(2) KOM(2002) 14 endelig udg.