92002E0251

SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-0251/02 af Brigitte Langenhagen (PPE-DE) til Kommissionen. Behandling af fisk med stoffer, der binder vand, med henblik på forhøjelse af deres samlede vægt.

EF-Tidende nr. 147 E af 20/06/2002 s. 0245 - 0245


SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-0251/02

af Brigitte Langenhagen (PPE-DE) til Kommissionen

(6. februar 2002)

Om: Behandling af fisk med stoffer, der binder vand, med henblik på forhøjelse af deres samlede vægt

I den tyske fagpresse kan man læse om en forarbejdningsmetode for fisk og fiskeprodukter, som kan vildlede forbrugeren. I Nederlandene anvendes der efter sigende stoffer, som binder yderligere vand, hvorved slutproduktets vægt forhøjes kunstigt. Disse stoffer, der er kendt under det samlede begreb Tari skulle være blevet anvendt både ved fileter og hele fisk. Virkstoffet skulle i denne forbindelse være proteiner, således at det europæiske forbud mod anvendelse af fosfater ikke finder anvendelse herfor. I modstrid med de gældende bestemmelser bliver de tilførte proteiner ikke angivet på slutproduktets etiket.

Forbrugeren lider på den ene side skade, fordi den vægtforøgelse på mellem 5 og 15 %, der kommer til udtryk i prisen, skyldes det vand, der yderligere bindes, og som forsvinder fuldstændigt ved tilberedningen. Endvidere oplyses forbrugeren ikke om tilsætningsstofferne.

Endvidere rammes de ærlige producenter inden for industrien, som ikke anvender de illoyale metoder, og som derved forfordeles set ud fra et konkurrencemæssigt synspunkt.

1. Har Kommissionen kendskab til en sådan forarbejdning af fisk i Nederlandene eller i en anden medlemsstat?

2. Hvad kan der gøres for at forhindre en sådan fremgangsmåde, der både skader forbrugeren og de ærlige producenter?

Svar afgivet på Kommissionens vegne af David Byrne

(6. marts 2002)

Kommissionen er i færd med at undersøge de nævnte forhold i den pågældende medlemsstat og skal holde det ærede medlem underrettet om udfaldet.