92002E0247

SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-0247/02 af Maurizio Turco (NI) til Kommissionen. Svar på skriftlig forespørgsel P-3373/01 om forbindelserne mellem Den Europæiske Union og Den Palæstinensiske Myndighed.

EF-Tidende nr. 172 E af 18/07/2002 s. 0167 - 0168


SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-0247/02

af Maurizio Turco (NI) til Kommissionen

(6. februar 2002)

Om: Svar på skriftlig forespørgsel P-3373/01 om forbindelserne mellem Den Europæiske Union og Den Palæstinensiske Myndighed

Frem for at besvare spørgsmålene vedrørende forbindelserne mellem Den Europæiske Union og Den Palæstinensiske Myndighed beskriver Kommissionen i sit svar af 15. januar 2002 på skriftlig forespørgsel P-3373/01(1) Den Internationale Valutafonds rolle og arbejde, idet Kommissionen selv garanterer, at EU-midlerne til direkte støtte af Den Palæstinensiske Myndigheds budget bruges korrekt.

Det, der ønskedes og ønskes oplyst, er: Hvor stor EU-støtte (i euro) udbetaltes eller afsattes der fra januar til december 2001 til Den Palæstinensiske Myndighed, til hvilke formål (budgetpost og projektets titel) og til hvilke organer (hvis andre end Den Palæstinensiske Myndighed), og hvilke støttebeløb kontrolleredes og/eller undersøgtes af hvem og med hvilket resultat?

(1) Se side 44.

Svar afgivet på Kommissionens vegne af Christopher Patten

(11. april 2002)

Da svaret er meget omfattende, fremsendes det direkte til det ærede medlem og til Parlamentets generalsekretariat.