SKRIFTLIG FORESPØRGSEL P-0118/02

af Eluned Morgan (PSE) til Kommissionen

(22. januar 2002)

Om: Det Økonomiske og Sociale Udvalg

Kan Kommissionen foretage en nøjagtig vurdering af, hvilken virkning ØSU har haft på udviklingen i europæisk politik og lovgivning? Hvilke mekanismer anvendes til at undersøge ØSU's virkning? Hvilken procentdel af de emner, som foreslås af ØSU, godkendes forud for forelæggelse for Rådet og Parlamentet? Hvilken form for foranstaltninger ville Kommissionen støtte med henblik på at forbedre situationen?

Svar afgivet på Kommissionens vegne af Romano Prodi

(8. februar 2002)

Det er vanskeligt at foretage en historisk opgørelse over den virkning, Det Økonomiske og Sociale Udvalg (ØSU) har haft på EF-lovgivningen. På baggrund af de nyeste analyser modtages hovedparten af ØSU's forslag generelt positivt af Kommissionen eller i lovgivningsproceduren. Det anslås, at to tredjedele af ØSU's udtalelser indarbejdes direkte eller indirekte i Kommissionens forslag. Dette tal, som dog er af en vis betydning, skal betragtes som vejledende, da det omfatter alle beslutninger, selv de tilfælde, hvor ØSU er enig med det forslag fra Kommissionen, som ligger til grund for udtalelsen. Parlamentet har ofte taget hensyn til ØSU's udtalelser i forbindelse med dets afgørelser. I øvrigt har ØSU's udtalelser på afgørende områder som f.eks. de nye europæiske styreformer været et vigtigt redskab i Kommissionens arbejde.

Kommissionen udarbejder hvert kvartal et dokument, der resumerer den videre behandling, Kommissionen påtænker at give ØSU's udtalelser. Ved hjælp af disse dokumenter kan man evaluere den virkning, Det Økonomiske og Sociale Udvalg har haft. Resultaterne af denne evaluering varierer meget, men en lang række udtalelser skaber reelt en merværdi i forhold til den institutionelle debat. Stigningen i antallet af anmodninger om høringer, selv fakultative høringer, fra de forskellige generaldirektorater i Kommissionen over de forløbne år er endnu et instrument til at påvise ØSU's virkning.

Kommissionen er ikke i besiddelse af nøjagtige statistikker over de tilfælde, hvor ØSU har udtalt sig inden lovgivningsproceduren indledtes, da de kvartalsmæssige analyser af den videre behandling vedrører indholdet og ikke viser, hvor langt forslaget er nået i lovgivningsproceduren. I andet halvår 2000 og første halvår 2001 udtalte ØSU sig 72 gange om høringsdokumenter eller rapporter fra Kommissionen, særligt via Observatoriet for Det Indre Marked. I samme periode udtalte ØSU sig 109 gange om lovgivningsforslag fra Kommissionen.

Kommissionen indgik en samarbejdsprotokol med ØSU i september 2001.

Hvad angår ØSU's effektivitet blev der iværksat to foranstaltninger, som er ved at blive gennemført:

- en forbedring af udtalelsernes redaktionelle kvalitet med henblik på mere præcise bemærkninger særligt hvad angår udtalelser om forslag til lovgivning

- mulighed for at anmode ØSU om sonderende udtalelser eller rapporter med henblik på at rådgive institutionerne, inden Kommissionen vedtager sine forslag eller retningslinjer. Kommissionen har allerede anmodet om syv sonderende udtalelser, heraf vil fem foreligge i starten af sommeren. Først på dette tidspunkt vil det være muligt at evaluere dette særlige aspekt af ØSU's aktiviteter.

I hvidbogen om nye styreformer understreger Kommissionen endvidere betydningen af ØSU's rolle som mellemmand eller kontakt til civilsamfundet i forbindelse med høringer om lovgivningsforslag eller refleksionsdokumenter fra Kommissionen og de andre institutioner. To vigtige begivenheder vil vise, hvorvidt regeringerne og institutionerne er rede til at gå i denne retning: ØSU's nybeskikkelse i oktober 2002 og drøftelserne i konventet om Europas fremtid, som ØSU deltager i med tre observatører.