SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-0009/02

af Erik Meijer (GUE/NGL) til Kommissionen

(17. januar 2002)

Om: Forsinkelse og forhindring af anlæggelsen med europæiske penge af en havn og en lufthavn i det palæstinensiske område omkring byen Gaza

1. Ved Kommissionen, at der til det lille tæt befolkede palæstinensiske område omkring byen Gaza, der fra 1948-1967 blev forvaltet som del af Egypten og derefter i lang tid har været under israelsk militærforvaltning også efter indførelsen af palæstinensisk selvstyre stadig kun er adgang fra udlandet via landegrænser med Israel, og at dette område derfor med hensyn til sin person- og godstransport er fuldstændig afhængig af de i Israel beliggende havne Ashdod og Haifa samt lufthavnen Lod?

2. Er Kommissionen enig med mig i, at de autonome palæstinensiske områder uden egen havn og lufthavn ikke kan udvikle sig til et i økonomisk henseende ligeværdigt naboland til Israel, og at der for finansieringen, den uhindrede anlæggelse og fortsatte mulighed for permanent at benytte disse faciliteter på trods af Israels indvendinger fortsat bør modtage støtte fra EU?

3. Hvordan bedømmer Kommissionen meddelelsen den 4. december 2001 fra den nederlandske minister for udviklingssamarbejde, ifølge hvilken den i begyndelsen af 90'erne definitivt trak det lovede bidrag på 23 mio. EUR hvoraf i mellemtiden 20 % var anvendt tilbage på grund af vedvarende modarbejde og brød kontrakten med et nederlandsk/fransk byggekonsortium, hvorefter den sandsynligvis vil nøjes med at fremsætte en skadeserstatning over for den israelske regering?

4. Kan Kommissionen oplyse, hvilke perspektiver der nu findes med hensyn til gennemførelsen af de tidligere aftalte planer om at forsyne Gaza med en selvstændig fungerende havn og en lufthavn, efter at forberedelserne som følge af Israels indvendinger vil være forsinkede i årevis, og efter at den israelske hær i 2001 på begge byggepladser har anrettet ødelæggelser, og at som følge heraf nu også en del af de nødvendige penge truer med at falde bort?

5. Er Kommissionen rede til at fortsætte med at anvende finansielle midler fra EU til fordel for udviklingen af ovennævnte transportfaciliteter i og omkring Gaza, således at det bliver klart for enhver, at midlertidige hindringer ikke kan føre til ophør, og tilskynde medlemsstaterne til at gøre det samme?

Kilde: De Volkskrant af 5. december 2001.

Svar afgivet på Kommissionens vegne af Christopher Patten

(21. februar 2002)

1. Kommissionen er klar over, at de vigtigste tilførselsveje til Gaza-striben går via israelsk kontrollerede havne, lufthavne og grænseovergange til Egypten.

2. Kommissionen er enig i, at adgang til egen lufthavn og havn ville udgøre et væsentligt bidrag til opbygningen af en bæredygtig palæstinensisk økonomi. Ansporet af israelske ledere som Shimon Peres har EU ydet omfattende støtte til opbygningen af sådanne faciliteter.

3. Kommissionen beklager, at arbejdet med havnen i Gaza blev indstillet, navnlig fordi Kommissionen allerede havde indledt forhandlinger med Den Palæstinensiske Myndighed om finansiering af uddannelsen af fremtidige havneembedsmænd og levering af udstyr til havnens drift.

4. Som følge af den uforudsigelige situation på lokalt plan og det faktum, at lufthavnen i Gaza er blevet ødelagt af israelsk militær, og at bygningen af havnen i Gaza er standset, er det ikke muligt at give et overslag over, hvor lang tid det vil tage at gøre begge projekter operationelle. Mulighederne for at genoptage begge aktiviteter afhænger fuldt og helt af den politiske og sikkerhedsmæssige udvikling på stedet og det internationale donorsamfunds villighed til på ny at investere i de ødelagte projekter.

5. Kommissionen går stærkt ind for en hurtig genopbygning af lufthavnen i Gaza og en genoptagelse af bygningen af havnen i Gaza. Kommissionen ansporer det internationale donorsamfund og især medlemsstaterne til at engagere sig heri. Kommissionen er imidlertid ikke på nuværende stade i stand til at afgive tilsagn om et økonomisk bidrag til nogen af de to projekter. Kommissionen vil gerne understrege, at dens finansielle støtte til det palæstinensiske folk er vokset kraftigt, siden den nuværende krise brød ud i september 2000, og at Kommissionen ressourcer som følge af de krav, der stilles til Kommissionen fra andre dele af verden, er særdeles knappe.