SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-3219/01

af Pere Esteve (ELDR) til Kommissionen

(22. november 2001)

Om: Oprettelse af et europæisk civilt fredskorps

I betragtning af den stærkt stigende vold i verden og behovet for at styrke ikke-militære midler til krisestyring:

1. Kunne Kommissionen redegøre for, hvorfor den i sin seneste meddelelse om konfliktforebyggelse(1) fra den 11. april 2001, har set bort fra det

forslag, Parlamentet gentagne gange har fremlagt, første gang i en beslutning vedtaget den 17. maj 1995 (beslutning om unionstraktatens funktion med henblik på regeringskonferencen i 1996(2)), med henblik på oprettelse af et europæisk civilt fredskorps, der skulle arbejde direkte med fredsbevarelse?

2. Hvordan vurderer Kommissionen dette forslag fra Parlamentet, som er blevet gentaget ved flere lejligheder? Det vil sige:

- forslag til henstilling til Rådet B4-0791/98 af Tom Spencer og 38 andre, om oprettelse af et europæisk civilt fredskorps

- betænkning A4-0047/1999 af 28. januar 1999 af Per Gahrton om et forslag til Parlamentets henstilling til Rådet om oprettelse af et europæisk civilt fredskorps

- forslag til afgørelse B5-0361/1999 af Salvador Garriga om oprettelse af et europæisk civilt fredskorps

- betænkning A5-0339/2000 endelig udgave fra den 21. november 2000 af Catherine Lalumière om oprettelsen af en fælles europæisk sikkerheds- og forsvarspolitik efter Køln og Helsinki

- betænkning vedtaget på udvalgsplan den 6. november 2001 af Joost Lagendijk om meddelelse fra Kommissionen om konfliktforebyggelse(3).

3. Har Kommissionen foretaget en gennemførlighedsundersøgelse af muligheden for oprettelse af et sådant europæisk civilt fredskorps?

4. Påtænker Kommissionen at iværksætte initiativer i denne forbindelse?

(1) KOM(2001) 211 endelig udg.

(2) EFT C 151 af 19.6.1995, s. 56.

(3) KOM(2001) 211.

Svar afgivet på Kommissionens vegne af Christopher Patten

(18. januar 2002)

En af de største udfordringer ved udformningen af en troværdig og effektiv udenrigspolitik er at forbedre personalekapaciteten i Unionen for at løse konfliktsituationer eller potentielle konflikter. På Det Europæiske Råds møde i Feira (den 19. og 20. juni 2000) blev det besluttet, at Unionen bør forstærke sin eksterne virksomhed ved udviklingen af en civil krisestyringskapacitet, og det blev fastlagt, hvilke områder der skal prioriteres ved udarbejdelsen af konkrete mål for det personale, der skal være ansvarlige for de civile aspekter af krisestyringen og fortsættelsen af dette arbejde.

Meddelelsen fra Kommission om konfliktforebyggelse(1) understregede nødvendigheden af at forstærke Unionens eksterne virksomhed på området for fredelig konfliktløsning og effektiv krisestyring. Et vigtigt aspekt ved dette arbejde er at udvikle personalekapacitet og udsende civile eksperter fra Unionen på forskellige fredsmissioner. De første skridt til oprettelsen af en reserve af civilt personale fra Unionen til forskellige fredsmissioner er taget i nært samarbejde med medlemsstaterne og Rådet.

Parlamentets henstillinger om et europæisk civilt fredskorps indebærer store muligheder og skulle kunne udvikles i fremtiden. Der består dog fortsat visse problemer, som vedrører ømtålelige spørgsmål om almindelig kontrol og ledelse samt tilsyn med personregistre og databaser. Medlemsstaterne bør med rette bevare beføjelsen til at udnævne personale til fredsmissioner. Kommissionen har derfor, i nært samarbejde med Rådets sekretariat og medlemsstaterne, valgt at vedtage en pragmatisk og decentraliseret strategi til opbygning af personalekapacitet, således at Unionen effektivt kan gennemføre sine opgaver i spørgsmål om konfliktforebyggelse og krisestyring.

Kommissionen har selv stor erfaring på dette område. Kommissionen har i de seneste år udsendt et stort antal individuelle eksperter inden for rammerne af eksterne bistandsprogrammer på et stort antal områder, varierende fra teknisk bistand til menneskerettigheder og valgobservation: f.eks. projekter for demokrati eller retsstaten i Rwanda, til forstærkning af retsvæsenet i Colombia, uddannelsesprogrammer om menneskerettigheder for politiet i Algeriet og Sydafrika, hvoraf en del af aktiviteterne

er udført af personale fra Unionens ikke-statslige organisationer. Unionen har også udviklet en sammenhængende politik vedrørende valgobservation, hvor Kommissionen, i samarbejde med medlemsstaterne, har anbragt valgobservationteams i tredjelande.

Kommissionen tager også nye initiativer som reaktion på udfordringer, som Unionen stilles over for. Unionen skal reagere hurtigere i krisesituationer og indsætte et passende personale i tilstrækkeligt omfang.

Dette er årsagen til, at Kommissionen nu arbejder på at videreudvikle en hurtig reaktionsmekanisme (HRM), der på en hurtig, effektiv og fleksibel måde gør det muligt at imødegå akutte situationer eller krisesituationer. Denne mekanisme giver Kommissionen mulighed for at indgå rammeaftaler med relevante statslige organer, internationale organisationer og NGO'er for hurtigt at kunne gribe ind i krisesituationer. Kommissionen er netop nu i færd med at udarbejde en fortegnelse over personalekategorier og en første rammeaftale med medlemsstaterne om levering af nationale eksperter for de civile aspekter af krisestyringen. Heri indgår en bred skala af personalekategorier, deriblandt personale til bedømmelsesgrupper, overvågningsopgaver (almene, politiske, sikkerhedsmæssige, menneskelige rettigheder, valg), eksperter i spørgsmål om sikkerhed for befolkningen (traumarådgivning, demobilisering, nedrustning og genforening (DDR), minerydning, miljø, levnedsmiddelsikkerhed), genopbygning, uddannelse, retsstaten, civilforvaltning og eksperter i udvikling af det civile samfund. De første foranstaltninger for hurtige reaktionsmekanismer under HRM er allerede truffet af Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien (FYROM) og Centralafrika.

Dette er årsagen til, at Kommissionen har lanceret et projekt til opbygning af en uddannelses- og personalekapacitet i Unionen, der både vedrører de offentligt ansatte og personalet ved ikke-statslige organisationer og særlig lægger vægt på at styrke retsstaten og civilforvaltningen. Et netværk af nationale organer, der er ansvarlige for uddannelsen af civilt personale, er oprettet med det formål at fremme udviklingssamarbejdet og fremsætte forslag til fælles uddannelsesmoduler for Unionen og fremtidig forvaltning af pilotuddannelseskurser. En kernegruppe bestående af interesserede uddannelsesinstitutioner mødtes den 20. november 2001 i Bruxelles for at lancere projektet og fastsætte en tidsplan for udarbejdelsen af de første forslag, som skal forelægges i midten af 2002.

(1) KOM(2001) 211 endelig udg.