SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-2732/01

af Monica Frassoni (Verts/ALE) til Kommissionen

(5. oktober 2001)

Om: Vejstrækningen SS 131 Porto Torres-Sassari-Cagliari

SS 131 Porto Torres-Sassari-Cagliari, som er den vigtigste forbindelsesvej mellem den nordlige og den sydlige del af Sardinien, har i årevis været utilstrækkelig i forhold til de aktuelle behov og er desuden meget farlig pga. de smalle vejbaner og den tunge godstrafik.

Det igangværende moderniseringsarbejde af denne vejforbindelse er imidlertid meget omstridt(1). Disse projekter indebærer således en fuldstændig ødelæggelse af den eksisterende kørebane til ingen nytte (en bredde af ca. 17 m) og en fuldstændig genopbygning ovenpå det gamle vejunderlag med ny belægning, mindre hældninger og en kørebane på over 34 m (4 baner af 3,5 m, 2 nødspor af 3 m, midterrabat på 2 m, 2 sideløbende veje til lokal brug hver med 2 baner i hver køreretning på over 12 m). Selv om arbejdet kun for en ringe dels vedkommende er gået i gang, har det dog skabt alvorlige problemer for de billister, som benytter denne betydningsfulde hovedfærdselsåre, idet der er dårligt skiltede omkørsler over improviserede småveje, hvilket har givet anledning til alvorlige ulykker også med dødelig udgang.

Kan Kommissionen undersøge følgende:

1. Er der blevet foretaget en miljøindvirkningsvurdering i forbindelse med ovennævnte projekter?

2. Er der i forbindelse med denne procedure taget hensyn til ombygningsfasens ødelæggende virkninger som følge af omledningen af den kraftige trafik via en ensporet midlertidig vej?

3. Har de myndigheder, der har beskæftiget sig med at undersøge projekterne, nogen sinde overvejet muligheden af at foretage denne tilpasning af motorvejen ved simpelt hen at fordoble bredden af den eksisterende kørebane uden at ødelægge denne, hvilket for samfundet har betydet en betydelig stigning i infrastrukturomkostningerne? Har man således overvejet muligheden af at bygge motorvejen på 2 særskilte kørebaner, hvoraf kun den ene bliver helt ny og den anden kommer til at bestå af de 4 eksisterende baner?

4. Kan Kommissionen endvidere oplyse, om der er givet Fællesskabsstøtte til dette moderniseringsarbejde? I bekræftende fald mener Kommissionen da ikke, at det er nødvendigt at indlede en undersøgelse for at finde ud af, hvorfor man har besluttet at ødelægge den eksisterende infrastruktur?

5. For så vidt angår de strækninger, der stadig er under planlægning, bl.a. Oristano/Macomer og i nærheden af trafikknudepunktet ved Olbia, kan Kommissionen da

undersøge, om den italienske regering og ANAS (den italienske vejmyndighed) har overvejet den tekniske mulighed af at gennemføre et samordnet projekt vej-jernbane ved at afsætte en del af den nye motorvejskørebane til en fuldstændig ny jernbanelinje der kan anlægges praktisk taget uden nogen yderligere udgifter eller indvirkninger på miljøet, idet der er taget højde for dem i motorvejsudbuddet(2)?

(1) Sardare-Villanovaforru fra km 47 til km 58: 50 mia. lire; Mogore fra km 58 til km 65: 58 mia. lire; Uras fra km 65 til km 69,5, 1. og 2. projekt, 39 og 35 mia. lire; strækningen Uras-Macomer, 2. Projekt, fra km 75 til km 79: 34 mia. lire.

(2) Med undtagelse af de 100 km mellem Cagliari og Oristano er gennemsnitshastigheden for jernbanelinjerne på Sardinien for øjeblikket på under 70 km i timen.

Supplerende svarafgivet på Kommissionens vegne af Michel Barnier

(26. april 2002)

EU medfinansierede anlæggelsen af den af det ærede medlem omtalte vej i forbindelse med det operationelle program (OP) under mål 1 Infrastrutture di trasporto stradale i programmeringsperioden 1994-1999.

Ifølge oplysninger fra de italienske myndigheder og navnlig den myndighed, der forestod gennemførelsen af projektet (Azienda Nazionale Autonoma Strade (ANAS)), blev proceduren for evaluering af virkningerne på miljøet overholdt, og der blev taget hensyn hertil i anlæggelsesfasen. I betragtning af trafikkens beskedne omfang mente myndighederne dog ikke, at proceduren burde omfatte følgerne af omlægningen af trafikken til midlertidige veje. Nogle strækninger af den gamle vej blev genanvendt, så det var muligt at fordoble strukturerne på visse strækninger. Integrerede strukturer for jernbane og motorvej var ikke planlagt, da denne mulighed ikke indgik i forberedelsen af projektet.

For programmeringsperioden 2000-2006 anmodede Kommissionen på tilsynsudvalgets møde den 19. december 2001 for OP Transports forvaltningsmyndigheden om at sørge for, at arbejdspladsens virkninger for sikkerhed og service kontrolleres for de nye projekter, der foreslås medfinansieret. Kommissionen har endvidere insisteret på, at projekter udvælges på grundlag af en bedre integrering af strukturerne for landevejs- og jernbanetransport.