92001E2225

SKRIFTLIG FORESPØRGSEL P-2225/01 af Stavros Xarchakos (PPE-DE) til Kommissionen. Rammeprogram for realisering af det europæiske forskningsrum.

EF-Tidende nr. 081 E af 04/04/2002 s. 0134 - 0134


SKRIFTLIG FORESPØRGSEL P-2225/01

af Stavros Xarchakos (PPE-DE) til Kommissionen

(18. juli 2001)

Om: Rammeprogram for realisering af det europæiske forskningsrum

Kommissionen har forelagt det nye rammeprogram for realisering af det europæiske forskningsrum. Dette program, som forsvaredes af generaldirektøren for forskning og Europa-Parlamentet, har givet anledning til mange protester på grund af den vægt, det åbenlyst lægger på udarbejdelsen af rapporter og gennemførelse af undersøgelser i stedet for på finansiering af konkrete og håndgribelige forskningsprojekter, som det var tilfældet i det tidligere femte rammeprogram.

Foruden denne rapport-industri kritiseres det nye program også skarpt for, at de initiativer, der vedrører kulturen, såsom f.eks. fremtidens by; beskyttelse og bevarelse af kulturarven (som hørte til prioriteterne under det tidligere rammeprogram) helt forsvinder, og der ses bort fra dets forskningsmæssige betydning. Det er værd at bemærke, at der ikke indgår noget tilsvarende initiativ i det nye rammeprogram, og de hertil afsatte bevillinger går hovedsagelig til udarbejdelsen af rapporter, hvis formålstjenlighed er tvivlsom.

Hvordan vurderer Kommissionen bortfaldet af de initiativer, som vedrører kulturen, fra det enorme budget for det foreslåede rammeprogram? Hvorfor afsættes der så omfattende midler til rapporter og ikke til gennemførelse af konkrete projekter med konkret merværdi for hele Europa? Hvordan kan Kommissionen rette op på denne åbenlyse ensidighed og genoplive de initiativer, der tager sigte på beskyttelse af vort kontinents utallige kulturmindesmærker?

Svar afgivet på Kommissionens vegne af Philippe Busquin

(13. september 2001)

Forslaget til det nye forskningsrammeprogram som bidrag til realiseringen af det europæiske forskningsrum(1) tager sigte på at fremme den europæiske forskningsindsats til gavn for borgerne ved at der skabes et virkeligt integreret forskningsrum i Europa. Ligesom tidligere er det klart rettet mod håndgribelige resultater og ikke blot undersøgelser og rapporter. Det fremgår klart af beskrivelsen af de udvalgte forskningsområder, som udformet med henblik på at maksimere virkningerne af Fællesskabets indsats, og til støtte for hvilke der er fastsat nye virkemidler, som skal hjælpe med til at for at tilvejebringe den kritiske masse, der er behov for.

Forskning med relation til kulturelle emner er hverken marginaliseret eller glemt i forslaget til de nye rammeprogram. Der er især planlagt forskellige aktiviteter vedrørende beskyttelse af kulturarven under de udvalgte forskningstemaer i forbindelse med punkt 1.1.2. (Teknologi til informationssamfundet), 1.1.7. (Borgere og styreformer i det europæiske vidensamfund), 1.2.1 (Foregribelse af EU's behov inden for videnskab og teknologi som led i den forskning, som der er behov for med henblik på at udforme, iværksætte og overvåge anvendelsen af Fællesskabets og EU's politik) og 2.4. (Videnskab og samfund). Fællesskabet vil gøre alt, hvad det kan, for at fastholde den videnskabelige og teknologiske ekspertise og viden, der opnået vedrørende bevarelse af kulturarven inden for de sidste 15 år, således dette forskningsområde bevarer og styrker sin førende position på verdensplan.

Detaljerede oplysninger til yderligere belysning af de udvalgte forskningsområder og målsætningerne for det nye forskningsprogram findes i Kommissionens forslag til særprogrammerne om gennemførelse af det nye rammeprogram, som blev oversendt til Europa-Parlamentet i juni 2001.

(1) KOM(2001) 279 endelig udg.