SKRIFTLIG FORESPØRGSEL P-2110/01

af Olivier Dupuis (TDI) til Rådet

(12. juli 2001)

Om: Georgien/Tjetjenien: sagen Russo og Robrillard

Den 16. oktober 2000 blev Antonio Russo, der var korrespondent fra Radio Radicale (Italien) og som fra Tbilisi dækkede krigen i Tjetjenien, fundet myrdet nogle få kilometer fra den georgiske hovedstad. Trods mange forsøg er det ikke lykkedes at få oplysninger, der kunne afklare omstændighederne ved hans død og finde frem til drabsmændene. Det har for nylig vist sig, at Jan Robrillard, juridisk konsulent om menneskerettighederne under OSCE i Tbilisi, få uger efter drabet på Antonio Russo, nemlig den 28. november 2000, var blevet fundet død i sin lejlighed. Ifølge undersøgelsesresultaterne skulle han være død af gasforgiftning efter et udslip af gas. Ifølge velunderrettede kilder kendte Antonio Russo og Jan Robrillard i øvrigt hinanden og sås jævnligt.

På grundlag af disse temmelig foruroligende omstændigheder kan det med rette formodes, at Jan Robrillard var den person, som Antonio Russo havde overdraget sine videokassetter og dokumenter til med henblik på opbevaring, oversættelse og kopiering. Få dage

før han blev dræbt i Tbilisi havde Antonio Russo således sagt til sin mor i en telefonsamtale, at han var kommet i besiddelse af forfærdelige og uafviselige beviser på de voldshandlinger og massakrer, der var begået i Tjetjenien af Den Russiske Føderations væbnede styrker og på disse styrkers anvendelse af våben, som var forbudt ifølge Genève-konventionerne. Dette bevismateriale er ikke blevet fundet i Antonio Russos bopæl i Tbilisi.

Har Rådet kendskab til disse omstændigheder? Har Rådet nøjagtige oplysninger om de undersøgelser, der er foretaget i forbindelse med Jan Robrillards død, og konklusionerne på disse? Hvilke initiativer har det i så fald taget, også i samarbejde med de georgiske, franske og italienske myndigheder for at fastslå eventuelle forbindelser mellem de to sager for at få dem fuldstændig opklaret?

Svar

(27. november 2001)

Det var med stor sorg, at Rådet fik kendskab til Antonio Russos og Jan Robrillards alt for tidlige død. De havde begge valgt at arbejde på vigtige og vanskelige områder og havde vist, at de var stærkt engagerede. Det var tydeligt, at de begge nød respekt blandt deres kolleger.

I de måneder, der er gået, siden nyheden om de to dødsfald kom til offentlighedens kendskab, har Rådet næret tillid til, at det italienske, franske og georgiske politi vil efterforske de nærmere omstændigheder. Såvel EU-medlemsstaternes repræsentanter i Tbilisi som Kommissionens delegation på stedet følger til stadighed begivenhederne, men Rådet har endnu ikke modtaget udførlige oplysninger om gennemførelsen eller resultaterne af efterforskningen.

Rådet kan på ingen måde kommentere rygter eller formodninger.

Rådet tager imidlertid tydeligt og offentligt afstand fra vold mod journalister og går ind for pressefrihed. Desværre har Rådet i de seneste måneder ikke manglet anledning til at gentage sit engagement på dette område.

Så længe der stadig forekommer tilfælde af vold mod journalister og indskrænkninger i pressefriheden i forskellige lande, vil Rådet fortsat anvende alle kanaler, der står til dets rådighed inden for den politiske dialog, til at gøre opmærksom på sådanne overgreb og presse på for at få dem bragt til ophør.