SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-1889/01

af Ioannis Marínos (PPE-DE) til Kommissionen

(27. juni 2001)

Om: Optagelse af nye lande i EU

Ifølge luksuspublikationen Facts About Turkey, som er udgivet af det tyrkiske nyhedsbureau og for nylig omdelt til samtlige medlemmer af Europa-Parlamentet, befinder 97 % af Tyrkiets område sig i Asien og 3 % i Europa (det østlige Trakien). Et lignende tilfælde er Rusland, selvom den del af Rusland, der befinder sig på det europæiske kontinent, udgør langt over 3 % af landets samlede område og strækker sig helt til Ural. Tyrkiet har siden december 1999 været anerkendt som ansøgerland, selvom kun en meget lille del af landet hører til Europa. Rusland, som er et land med et kæmpestort marked og uudtømmelige naturressourcer, har endnu ikke opnået denne status, fordi det endnu ikke har indgivet den fornødne ansøgning.

Kommissionen bedes oplyse, om en eventuel optagelsesansøgning fra dette land i en fjern fremtid ville betyde en udvidelse af Unionens grænser til det fjerne Østen og følgelig, at Kina og Japan ville blive nabolande. Ville man (forudsat, at København-kriterierne blev opfyldt), kunne overveje pilotoptagelse af det europæiske Rusland eller det østlige Trakien (det europæiske Tyrkiet), som klart hører til Europa og har et økonomisk udviklingsniveau, der ligger væsentligt højere end de øvrige regioner i de lande, som de er en del af?

Hvor formålstjenligt vil det efter Kommissionens mening være at udarbejde en undersøgelse med henblik på en sådan udvikling, som ville kunne føre til optagelse af visse områder i disse lande i den europæiske struktur, så det blev muligt at undgå den ubehagelige udvikling, det ville være, at EU kom til at bære de byrder, det ville medføre at skulle etablere økonomisk samhørighed med de tilbagestående og fjerntliggende regioner, der desuden tilhører geografiske områder, der ligger uden for Europa?

Svar afgivet på Kommissionens vegne af Günter Verheugen

(31. juli 2001)

At Tyrkiet som europæisk stat ville kunne optages som medlem af Fællesskabet blev fastlagt i associeringsaftalen mellem Fællesskabet og Tyrkiet (artikel 28), der blev undertegnet den 12. september 1963 og trådte i kraft, efter den var blevet ratificeret af alle undertegnende parter i henhold til deres respektive konstitutionelle procedurer, den 1. december 1964.

Den Russiske Føderation har ikke ladet forstå, at den ønsker at anmode om medlemsskab af EU. Relationerne mellem EU og Rusland er baseret på partnerskabs- og samarbejdsaftalen mellem EU og Rusland, der trådte i kraft den 1. december 1997. Et af formålene med denne aftale er at skabe egnede rammer for en gradvis integrering med Rusland og øge samarbejdet på det europæiske kontinent.

Traktaterne giver ikke mulighed for, at regioner under suveræne tredjelande kan optages i EU. Kommissionen har derfor ikke til hensigt at gennemføre en undersøgelse angående dette spørgsmål.