SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-1789/01

af Jaime Valdivielso de Cué (PPE-DE) til Kommissionen

(19. juni 2001)

Om: Forbrugerbeskyttelse

Kommissionen har for nylig afsluttet flere undersøgelser af, hvor store gebyrer der opkræves for små overførsler mellem lande i Den Europæiske Union.

Resultatet er klart. Der opkræves i gennemsnit et gebyr på 17 % for disse overførsler, og det er ti gange så meget som for indenlandske overførsler.

Hvilke foranstaltninger vil der blive truffet, og hvornår, for at ændre denne situation?

Hvornår vil gebyrerne for overførsler mellem landene i ØMU'en og gebyrerne for indenlandske overførsler blive ens?

Svar afgivet på Kommissionens vegne af Frederik Bolkestein

(20. september 2001)

Det er korrekt, at tidligere, nylige og igangværende undersøgelser har vist, at der ikke har været noget fald af betydning i gebyrerne for detailbetalinger på tværs af grænserne.

Det er Kommissionens politiske mål, at der skal ske en tilnærmelse af gebyrerne for grænseoverskridende og indenlandske overførsler. Kommissionen har gentagne gange givet udtryk herfor, f.eks. i meddelelsen om Detailbetalinger inden for det indre marked fra januar 2000, i det svar, som den ansvarlige i Kommissionen for det indre marked, skattespørgsmål og toldunionen gav på Peijs-rapporten i Parlamentet den 26. oktober 2000, på Kommissionens rundbordskonference om Etablering af et fælles betalingsområde den 9. november 2000 samt i rapporten om forberedelserne til indførelsen af eurosedler og -mønter den 3. april 2001.

Kommissionen har altid lagt vægt på, at de forskellige gebyrer og provisioner skulle fastsættes på grundlag af konkurrence og markedskræfternes frie spil, og at EU-lovgivningen ikke skulle omfatte prisregulering. Kommissionen har derfor i mere end et årti opfordret banksektoren til at gennemføre de nødvendige investeringer i effektive og automatiske (og dermed billigere) grænseoverskridende betalingssystemer. Kommissionen anerkender bankernes indsats for at tilbyde deres kunder billigere grænseoverskridende betalinger, især i forbindelse med gennemførelsen af det internationale bankkontonummer (IBAN) og bankidentifikationskoden (BIC).

Da alle hidtidige ikke lovgivningsmæssige bestræbelser for at sænke gebyrerne for grænseoverskridende betalinger stort set har været virkningsløse, vedtog Kommissionen den 25. juli 2001 et forslag til en forordning om gebyrer for grænseoverskridende betalinger(1). Forordningsforslaget tager sigte på at sænke gebyrerne for grænseoverskridende betalinger på op til 50 000 EUR, således at disse gebyrer pr. 1. januar 2002 (for elektroniske betalingstransaktioner) og pr. 1. januar 2003 (for grænseoverskridende pengeoverførsler og grænseoverskridende checks) vil være de samme som for tilsvarende indenlandske overførsler.

Kommissionen er opmærksom på, at bankerne står over for en række store eksterne hindringer og forpligtelser, som i øjeblikket i det mindste til dels er årsag til de forskellige gebyrer. Forordningsforslaget indeholder foranstaltninger for at rydde disse hindringer ad vejen.

(1) KOM(2001) 439 endelig udg.