SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-1731/01

af Isidoro Sánchez García (ELDR) til Kommissionen

(14. juni 2001)

Om: Liberalisering af sektoren for brændstoffer

I forbindelse med det møde, der blev afholdt den 29. september 2000 mellem Kommissionen og de nationale konkurrencemyndigheder, gav medlem af Kommissionen med ansvar for konkurrence, Mario Monti, udtryk for, at det inden for rammerne af konkurrencebestemmelserne bør stå detailhandlerne frit for at fastsætte deres priser.

Kan Kommissionen gøre rede for de foranstaltninger og henstillinger til medlemsstaterne, der har været tale om, hvorvidt disse allerede er vedtaget af Kommissionen?

Kan Kommissionen gøre rede for, hvilke konkrete foranstaltninger den gennemfører for at tillade, at nye uafhængige operatører eller ikke organiserede selskaber kan komme ind på de nationale markeder for brændstoffer i EU for at fremme liberaliseringen og konkurrencen i denne strategiske sektor?

Svar afgivet på Kommissionens vegne af Mario Monti

(3. september 2001)

Med hensyn til første spørgsmål har Kommissionen altid betragtet bundne detailpriser som en meget alvorlig konkurrencebegrænsning, der falder under EF-traktatens artikel 81, stk. 1 (tidligere artikel 85). Den indrømmer derfor ikke og har ikke indrømmet fritagelser efter artikel 81, stk. 3, for denne form for adfærd, hverken enkeltvis eller som gruppefritagelser i forbindelse med vertikale aftaler. Dette princip er anført i artikel 4, litra a), i Kommissionens forordning (EF) nr. 2790/1999 om vertikale aftaler(1), ifølge hvilken [gruppe] fritagelse ikke gælder for vertikale aftaler, der direkte eller indirekte, alene eller kombineret med andre faktorer, som parterne har afgørende indflydelse på, har følgende formål: a) begrænsning i køberens adgang til at fastsætte sin salgspris med forbehold af leverandørens mulighed for at fastsætte maksimumssalgspriser eller vejledende salgspriser, forudsat at disse ikke som følge af pres eller incitamenter fra den ene af parterne får karakter af faste priser eller minimumssalgspriser. I afsnit 47 i Kommissionens meddelelse om retningslinjer for vertikale begrænsninger beskrives det detaljeret, at prisbinding kan foregå både direkte og indirekte(2).

For så vidt angår andet spørgsmål skal der først og fremmest erindres om, at markedet for motorbrændstof i modsætning til andre energimarkeder, hvor der finder en gradvis liberalisering sted, i princippet er åben for konkurrence i Fællesskabet. Derfor kan uafhængige operatører eller ikke organiserede selskaber komme ind på de forskellige nationale markeder for brændstof i Fællesskabet. Kommissionen har sendt spørgeskemaer til uafhængige brændstofselskaber for

at undersøge, om der alligevel forekommer konkurrencehindringer, som enten er indført af staten eller af private, og som kan hindre uafhængige eller ikke-organiserede selskaber i at komme ind på de nationale brændstofmarkeder i Fællesskabet. Denne undersøgelse afsluttes i den nærmeste fremtid. Findes der beviser på overtrædelser af artikel 81 og 82 (tidligere artikel 86) eller andre bestemmelser i EF-traktaten, vil Kommissionen træffe foranstaltninger med henblik på at bringe overtrædelserne til ophør.

(1) Kommissionens forordning (EF) nr. 2790/1999 af 22. december 1999 om anvendelse af EF-traktatens artikel 81, stk. 3, på kategorier af vertikale aftaler og samordnet praksis, EFT L 336 af 29.12.1999. Se ligeledes 8. betragtning i Kommissionens forordning (EØF) nr. 1984/83 af 22. juni 1983 om anvendelse af traktatens artikel 85, stk. 3, på kategorier af eksklusive købsaftaler, EFT L 173 af 30.6.1983.

(2) EFT C 291 af 13.10.2000.