SKRIFTLIG FORESPØRGSEL P-1661/01

af Emilio Menéndez del Valle (PSE) til Kommissionen

(1. juni 2001)

Om: Idømmelse af fængselstraf til ægyptisk-nordamerikansk sociolog

Den 21. maj 2001 blev den anerkendte egyptisk-nordamerikanske sociolog Saad Eddin Ibrahim i Kairo af statens sikkerhedsret idømt 7 års fængsel. Straffen havde øjeblikkelig virkning.

Samme ret idømte desuden 27 ansatte i det ikke mindre anerkendte Ibn Jaldún center for samfunds- og udviklingsstudier fængselstraffe på mellem 1 og 5 år.

Såvel dette center som professor Ibrahim har i mange år forsvaret menneskerettighederne, demokratiet og de intellektuelle frihedsrettigheder.

Hovedanklagen mod professor Ibrahim, som har dobbelt egyptisk og nordamerikansk statsborgerskab, er begrundet i, at Ibn Jaldún centret har accepteret en støtte fra Europa-Kommissionen på 250.000$, hvoraf en del blev anvendt til at producere en film, der kritiserer valgbedrag i Egypten.

På baggrund af de vigtige aktiviteter til fordel for demokratiet og menneskerettighederne samt ovennævnte europæiske støtte, har Kommissionen da iværksat initiativer til fordel for de dømte, eller agter den at gøre det?

Svar afgivet på Kommissionens vegne af Christopher Patten

(10. juli 2001)

Både formandskabet og Kommissionen har fulgt udviklingen nøje, for så vidt angår de anklager, der er rejst mod Saad Eddin Ibrahim og hans kollegaer. Da han og nogle af hans kollegaer oprindeligt blev arresteret og tilbageholdt uden sigtelse, gjorde man fra EU's side via de rette kanaler klart, at man var bekymret over, at de var blevet anholdt uden sigtelse, og over den meget anklagende og spekulative pressekampagne, som nærmest umuliggjorde en retfærdig retssag.

Da Saad Eddin Ibrahim og hans kollegaer blev løsladt og efterfølgende sigtet for bl.a. at have misbrugt den fællesskabsstøtte, der var ydet til et projekt om uddannelse for demokrati ledet af Saad Eddin Ibrahim, udsendte EU en klar og offentlig erklæring om, at det pågældende projekt havde været underlagt normale kontrol- og revisionsprocedurer, og at disse ikke havde givet grund til bekymring. Kommissionens delegation i Kairo understregede endvidere, at fællesskabsstøtte til projekter af denne art var helt berettiget og omfattet af rammeaftalen mellem Fællesskabet og Egypten om gennemførelse af det finansielle og faglige samarbejde.

I løbet af denne retssag gav EU udtryk for, at forsvareren bør have tilstrækkelig adgang til bevismateriale, og at procedurerne bør følge lovformelig rettergang. Observatører fra EU har fulgt hele retssagen, og sammen med mange andre var de rystede over, hvordan og hvor hurtigt de meget strenge domme blev afsagt over alle anklagede og navnlig Saad Eddin Ibrahim. EU fremsatte en mundtlig erklæring (den 23. maj 2001) og EU's formandskab udsendte en erklæring (den 25. maj 2001) hvoraf det fremgik, at EU var overordentlig foruroliget over de hårde domme, som Egyptens højesteret for statens sikkerhed afsagde (denne erklæring sendes direkte til det ærede medlem og til Europa-Parlamentets sekretariat).

Retten er forpligtet til at forklare, hvorfor den har afsagt dom inden for 30 dage efter arrestationen. Idømte vil kun kunne appellere dommen af proceduremæssige grunde. Det siger sig selv, at det videre forløb vil blive fulgt nøje i forventning om, at der vil blive fundet en løsning i overensstemmelse med god sædvane i det egyptiske retssystem.