SKRIFTLIG FORESPØRGSEL P-1594/01 af Luckas Vander Taelen (Verts/ALE) til Kommissionen. Gare du Luxembourg i Bruxelles og fri bevægelighed for tjenesteydelser.
EF-Tidende nr. 261 E af 18/09/2001 s. 0236 - 0236
SKRIFTLIG FORESPØRGSEL P-1594/01 af Luckas Vander Taelen (Verts/ALE) til Kommissionen (21. maj 2001) Om: Gare du Luxembourg i Bruxelles og fri bevægelighed for tjenesteydelser Forundersøgelserne vedrørende Gare du Luxembourg i Bruxelles i forbindelse med projektet med D4- og D5-bygningerne på Place du Luxembourg har De Belgiske Statsbaner (SNCB) betroet konsortiet AEL-GROUP T-Tractabel. SNCB er som ejer bygherre for renoveringen af banegården og har søgt Hovedstadsregion Bruxelles, Ixelles Kommune, om byggetilladelse i forbindelse med renoveringen (ansøgning af 28. april 1998). Rådets direktiv 92/50/EØF(1) af 18. juni 1992 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige tjenesteydelsesaftaler skal overholdes af alle ordregivende myndigheder ifølge Rådets direktiv 71/305/EØF(2) af 26. juli 1971, og enhver hindring for den fri bevægelighed for tjenesteydelser bør undgås. Kan Kommissionen bekræfte, at SNCB har udbudt såvel forundersøgelserne som renoveringen af Gare du Luxembourg i licitation i overensstemmelse med reglerne i direktiv 92/50/EØF? (1) EFT L 209 af 24.7.1992, s. 1. (2) EFT L 185 af 16.8.1971, s. 5. Svar afgivet på Kommissionens vegne af Frederik Bolkestein (11. juni 2001) Kommissionen er i færd med at undersøge de nævnte forhold i den pågældende medlemsstat og skal holde det ærede medlem underrettet om udfaldet.