SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-1525/01

af Bartho Pronk (PPE-DE) og Ria Oomen-Ruijten (PPE-DE) til Kommissionen

(21. maj 2001)

Om: Den nederlandske regerings planer om at standse udbetaling af socialsikringsydelser i henhold til loven om socialsikringstillæg

Den l. januar 2000 trådte loven om Beperking Export Uitkeringen (BEU-loven) (begrænsning af udbetaling i udlandet af socialsikringsydelser) i kraft i Nederlandene. Som resultat heraf blev der foretaget ændringer i mulighederne for udbetaling af socialsikringsydelser i udlandet: udbetalingen af visse ydelser er nu udelukkende begrænset til lande i EU eller EØS, andre til lande i EU eller EØS og lande, som Nederlandene har indgået en aftale med på socialsikringsområdet, og i andre igen kan disse overhovedet ikke udbetales.

I øjeblikket er udbetaling af socialsikringsydelser i henhold til loven om socialsikringstillæg begrænset til lande inden for Den Europæiske Union og til lande, som er medlem af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde

Den nederlandske regering har nu planer om yderligere at begrænse loven om socialsikringstillæg med det resultat, at ingen af de omtalte ydelser længere vil kunne udbetales i udlandet. Dette kan imidlertid kun ske under forbehold af, at den pågældende EU-lovgivning ændres.

1. Er Kommissionen enig med mig i, at dette forbud mod udbetaling af socialsikringsydelser i udlandet ikke er ønskeligt, da det vil medføre, at forskellene mellem EU-lande og tredjelande afskaffes? Mener den, at omtalte forbud udgør en trussel mod arbejdstagernes frie bevægelighed?

2. Loven om socialsikringstillæg skal beskytte borgere, hvis indkomst ligger under minimumslønnen, herunder navnlig partnere. Mener Kommissionen, at det ud fra et synspunkt om beskyttelse af socialsikringen er ønskeligt og acceptabelt, at disse borgere får deres indkomst reduceret?

3. Det forestående belgiske formandskab har meddelt, at en af dets hovedprioriteringer under dets formandskab vil være Et socialt Europa, der bl.a. omfatter et moderne socialsikringssystem for alle borgere. I hvilket omfang kan en nederlandske regerings planlagte foranstaltning indpasses i dette koncept?

4. Den nederlandske regering har meddelt, at udbetalinger af socialsikringsydelser i udlandet vil ophøre, så snart den pågældende EU-lovgivning er ændret. Kan Kommissionen oplyse, om denne proces allerede er i gang?. Har den forelagt forslag med henblik herpå? Hvis processen allerede er indledt, er Kommissionen så indstillet på at indstille den på grund af de uønskede virkninger heraf?

Svar afgivet på Kommissionens vegne af Anna Diamantopoulou

(3. juli 2001)

Kommissionen vil gerne erindre de ærede medlemmer om, at forordning (EØF) nr. 1408/71(1) forpligter medlemsstaterne til at udbetale socialsikringsydelser i henhold til deres lovgivning til modtagere, som har bopæl på en anden medlemsstats område. Denne forordning fastsætter imidlertid visse undtagelser for dette princip om udbetaling i udlandet. Dette er navnlig tilfældet med særlige ydelser, som der ikke er betalt bidrag til, der på én gang er beslægtet med bistandshjælp og socialsikring, såfremt disse ydelser er nævnt ved en beslutning truffet af Europa-Parlamentet i bilag IIa. til omtalte forordning(2). Domstolen har i sin dom i Snares-sagen(3) bekræftet foreneligheden som sådan med EF-traktaten af en sådan afvigelse fra princippet om udbetaling af socialsikringsydelser i udlandet, navnlig fordi der er tale om ydelser, der er tæt forbundne med en særlig økonomisk og social omstændighed. Domstolen har imidlertid lige suppleret denne retspraksis med sine domme i sagerne Jauch(4) og Leclere(5). I forbindelse med disse domme har Domstolen fundet, at afvigelsen fra princippet om udbetaling i udlandet, der følger af indføjelsen af visse ydelser i bilag II b., er uforenelig med princippet om fri bevægelighed for arbejdstagere, der er nedfældet i EF-traktaten, og navnlig, når disse ydelser ikke er af særlig karakter, men henhører under de traditionelle socialsikringsydelser.

Kommissionen er blevet informeret om den nederlandske regerings ønske om at få optaget den ydelse, der er fastsat i loven om socialsikringstillæg (Toeslagenwet) i bilag IIa. Dette vil give Nederlandene dispensation fra at udbetale denne ydelse til personer, der har bopæl på en anden medlemsstats område. Det ser ud, som om målet med denne ydelse er at supplere de traditionelle socialsikringsydelser for at garantere modtagerne en indtægt, der anses som minimal i den sociale og økonomiske sammenhæng i Nederlandene.

Kommissionen er p.t. i færd med at se på muligheden for at foreslå indføjelse af denne ydelse på ovennævnte liste i bilag II a. Ud over Rådet vil Parlamentet skulle udtale sig om et eventuelt forslag, der går i denne retning inden for rammerne af den fælles beslutningsprocedure, som finder anvendelse på enhver ændring af forordning (EØF) nr. 1408/71.

(1) Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 af 14. juni 1971 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet, EFT L 149 af 5.7.1971 som ajourført ved Rådets forordning (EF) nr. 118/97 af 2. december 1996 (EFT L 28 af 30.1.1997).

(2) Se artikel 4, stk. 2a i forordning nr. 1408/71 som indført af forordning (EØF) nr. 1247/92.

(3) Dom af 4. november 1997, Snares, C-20/96, samling s. I-6057.

(4) Dom af 8. marts 2001, Jauch, C-215/99, endnu ikke offentliggjort.

(5) Dom af 31. maj 2001, Leclere, C-43/99, endnu ikke offentliggjort.