SKRIFTLIG FORESPØRGSEL P-1229/01

af Bart Staes (Verts/ALE) til Kommissionen

(10. april 2001)

Om: Konkurrenceforvridning i Belgien som følge af manglende overholdelse af direktiv 91/321/EF

I Belgien er direktiv 91/321/EF(1) af 14. maj 1991 gennemført med kongelig anordning af 27. december 1993 om reklame for spædbørnsernæring og uddeling af gratis prøver. Direktivet er en ufuldstændig gengivelse af den internationale adfærdskodeks for markedsføring af modermælkserstatninger, udarbejdet af Verdenssundhedsorganisationen og UNICEF og i 1981 vedtaget af WHO's Generalforsamling. I svaret på et spørgsmål fra medlem af det belgiske Senat, Sabine de Bethune, har ministeren for forbrugeranliggender, folkesundhed og miljø, Magda Aelvoet, den 22. marts oplyst, at producenternes reklamekampagner for spædbørnsernæring strider mod denne anordning. Uddeling af gratis prøver og dermed reklame for spædbørnsernæring synes stadig at være almindelig praksis på belgiske fødeafdelinger. Denne praksis er ikke alene ulovlig. Den strider også mod EF-traktaten (konkurrenceforvridning) og modvirker WHO-kodeksens nøglemål, navnlig fremme af amning af hensyn til folkesundheden.

Er Kommissionen enig i, at denne praksis, som gennemføres af producenter og forhandlere af spædbørnsernæring strider mod EF-traktaten, fordi den skaber konkurrenceforvridning mellem de forskellige fødeklinikker, producenter og forhandlere? Hvilke skridt vil Kommissionen i bekræftende fald tage med henblik på at stoppe denne konkurrenceforvridning? Hvilke argumenter vil Kommissionen i benægtende fald anføre for, at producenters og forhandleres gratis uddeling af spædbørnsernæring på fødeklinikker kan betragtes som værende i overensstemmelse med EF-traktaten på trods af denne konkurrenceforvridning mellem de forskellige fødeklinikker, producenter og forhandlere?

(1) EFT L 175 af 4.7.1991, s. 35.

Svar afgivet på Kommissionens vegne af Mario Monti

(31. maj 2001)

I henhold til artikel 8, stk. 2, i Kommissionens direktiv 91/321/EØF af 14. maj 1991 om modermælkserstatninger og tilskudsblandinger til spædbørn og småbørn er det forbudt at uddele prøver af modermælkserstatning direkte til forbrugeren i detailledet. Det fastsættes i artikel 8, stk. 3, at producenter og forhandlere af modermælkserstatning ikke må uddele gratis eller prisnedsatte produkter, prøver eller andre salgsfremmende gaver til offentligheden, gravide kvinder, mødre eller deres familie, hverken direkte eller indirekte gennem den offentlige sundhedssektor eller de ansatte i denne sektor. Af artikel 9, stk. 4, fremgår det, at medlemsstaterne skal sikre, at modermælkserstatning, der uddeles gratis eller sælges til lav pris til institutioner eller organisationer, enten til brug i institutionerne eller til distribution uden for disse, kun benyttes af eller uddeles til spædbørn, der er nødt til at blive ernæret ved modermælkserstatning, og kun så længe det er nødvendigt for disse spædbørn. Medlemsstaterne er ansvarlige for, at bestemmelserne i ovennævnte direktiv finder anvendelse på deres område.

Kommissionen ved ikke noget om de omtalte reklamekampagner for modermælkserstatning blandt producenter og kan derfor ikke udtale sig om, hvorvidt kampagnerne er i strid med de relevante retsforskrifter. Kommissionen har dog noteret sig, at de nationale myndigheder anser kampagnerne for at være i strid med retsforskrifterne. Det er disse myndigheders ansvar at træffe de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at gældende lovgivning overholdes af alle parter. Kommissionen skrider ikke ind, medmindre der indgives klager over, at de nationale myndigheder ikke har opfyldt deres forpligtelser.

Kommissionen kan ikke ud fra oplysningerne fra det ærede medlem se, i hvilket omfang de beskrevne salgsfremmende foranstaltninger skulle kunne forvride konkurrencen mellem hospitaler og leverandører.