SKRIFTLIG FORESPØRGSEL P-1129/01

af Chris Davies (ELDR) til Kommissionen

(3. april 2001)

Om: Udhængning ved navns nævnelse med henblik på at opnå gennemførelse af miljøpolitikken

Formålet med strategien med udhængning ved navns nævnelse er at gøre opmærksom på medlemsstaternes manglende gennemførelse af fællesskabslovgivningen og lægge øget pres på beslutningstagerne. Kommissionens tilrettelæggelse af et seminar den 19. marts om gennemførelsen af direktivet om rensning af byspildevand bør følgelig hilses velkomment.

Troværdigheden af Kommissionens seminar blev imidlertid stærkt undergravet, da der i dens pressemeddelelse var medtaget steder som Bebington, Birkenhead og Liverpool, hvor spildevandsrensningsanlæg for nylig er taget i brug, hvilket sikrer fuld gennemførelse af direktivet og har medført en betydelig forbedring af vandkvaliteten, samt steder som Macclesfield, hvor et anlæg har været i brug i mange år, men som åbenbart ikke er medtaget i de til Kommissionen fremsendte oplysninger.

Mener Kommissionen, at et sted kan anses at være kilde til forurening udelukkende på grundlag af, at man ikke ligger inde med oplysninger til bekræftelse af, at dette ikke er tilfældet, hvilket er til skade for det pågældende sted eller by og kunne skade deres anseelse?

Vil Kommissionen overveje fremover en måned i forvejen til hver medlemsstat at fremsende en liste med udhængning ved navns nævnelse, både for at give beslutningstagerne lejlighed til at bekræfte, om oplysningerne er korrekte og give dem mulighed for at forberede et offentligt svar, som kunne fremme gennemførelsen af direktiverne, da det formodes at angive, hvilke foranstaltninger, der skal træffes for at sikre en fremtidig gennemførelse?

Svar afgivet på Kommissionens vegne af Margot Wallström

(8. maj 2001)

Byspildevandsrensningsdirektivet, nemlig Rådets direktiv 91/271/EØF af 21. maj 1991 om rensning af byspildevand(1), rummer klare målsætninger, for så vidt angår tidsfristerne og de miljømål, der skal nås:

- senest ved udgangen af 1993, udpegning af alle følsomme områder i henhold til de kriterier, der er fastsat i direktivet;

- senest ved udgangen af 1998, tertiær vandrensning for alle bysamfund med over 10 000 personækvivalenter (p.e)(2) i afvandingsområdet for sådanne følsomme områder;

- senest ved udgangen af 2000, sekundær vandrensning for alle bysamfund med over 15 000 personækvivalenter i de normale afvandingsområder (dvs. vandområder, der ikke er defineret som følsomme);

- senest ved udgangen af 2005, sekundær behandling for alle de resterende bysamfund, der henhører under direktivets anvendelsesområde.

Kommissionen vil om kort tid udsende sin anden rapport om gennemførelsen af Rådets direktiv 91/271/EØF, som vil gøre status over overholdelsen af den anden tidsfrist, dvs. den 31. december 1998. Det er i forbindelse hermed, at man afholdt det såkaldte name and shame-seminar. Kommissionen ønskede især at tage fat på de følgende to problemer: overholdelse af kravet om udpegning af følsomme områder, og for det andet og i tilknytning hertil, overholdelsen af fristen i 1998 for udledning af spildevand til følsomme områder.

For de følsomme områders vedkommende er Kommissionen nået til den konklusion, at Det Forenede Kongerige (UK), i lighed med andre medlemsstater, endnu ikke har udpeget alle landets følsomme områder. Dette har i mange tilfælde bevirket et lavere rensningsniveau (sekundær i stedet for tertiær rensning, herunder fjernelse af kvælstof, af udledninger til vandområder, der opfylder eutrofieringskriterierne, eller desinfektion i forbindelse med visse badevandsområder).

Ud over at vurdere situationen med hensyn til opfyldelsen af kravene for bysamfund i følsomme områder pr. december 1998, ønskede Kommissionen at give et øjebliksbillede) af byspildevandsrensningen i samtlige større bysamfund i Fællesskabet (på over 150 000 p.e.) pr. 31. december 1998. For så vidt angår vandrensningsniveauet i de større byområder, må man her huske på, at Kommissionen er afhængig af de oplysninger, medlemsstaterne selv indgiver. Foreligger der ingen oplysninger, kan Kommissionen kun slutte, at der ikke er opført rensningsanlæg.

For så vidt angår Det Forenede Kongerige, fremgår det af situationsrapporten for de største byer pr. 31. december 1998, at Liverpool var udstyret med primær vandrensning, Bedington havde forbehandlingsanlæg, og der var ingen oplysninger om vandrensningsniveauet i Birkenhead og Macclesfield.

Udkastet til den anden rapport om gennemførelsen blev tilsendt medlemsstaterne den 13. marts 2001. Det må dog hertil bemærkes, at yderligere oplysninger, der er indgivet af medlemsstaterne efter den 31. januar 2001, først vil blive taget i betragtning i forbindelse med den tredje gennemførelsesrapport, som vil vise situationen for den tredje tidsfrist i direktivet, nemlig den 31. december 2000 (se ovenfor).

Alt i alt skønner Kommissionen, at selv om nogle medlemsstater har gjort en betydelig indsats, er gennemførelsen af Rådets direktiv om rensning af byspildevand forsinket og ufuldstændig, både hvad angår overholdelsen af vandrensningskravene og tidsfristerne.

(1) EFT L 135 af 30.5.1991.

(2) Personækvivalent svarer til den organisk-biologiske nedbrydelige belastning med et kemisk iltforbrug over fem dage (BOD5) på 60g ilt pr. dag.