SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-0631/01 af Eija-Riitta Korhola (PPE-DE) til Rådet. Reform af statutten for Europa-Parlamentets medlemmer.
EF-Tidende nr. 340 E af 04/12/2001 s. 0053 - 0054
SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-0631/01 af Eija-Riitta Korhola (PPE-DE) til Rådet (8. marts 2001) Om: Reform af statutten for Europa-Parlamentets medlemmer Europa-Parlamentet har foreslået en reform af statutten, som fastsætter vederlag og godtgørelser for parlamentsmedlemmer, for at den klart og åbent fastsætter størrelsen på det vederlag, der betales til parlamentsmedlemmet, og desuden indeholder bestemmelser om godtgørelse af rejseudgifter i forhold til de faktiske udgifter. Er Rådet rede til at godkende reformen af medlemmernes statut? Hvad er tidsplanen for at træffe en afgørelse i sagen i Rådet? Hvilke praktiske forhold hindrer Rådet i at træffe en afgørelse i sagen? Svar (13. juli 2001) I forbindelse med udkastet til statut for Europa-Parlamentets medlemmer er Rådet i færd med indgående at gennemgå de regler for vederlag og godtgørelser for medlemmerne, Europa-Parlamentet har foreslået. Som det ærede medlem sikkert ved, har der i forbindelse med udkastet til statut været regelmæssige kontakter mellem Europa-Parlamentets og Rådets repræsentanter. Disse kontakter udvikler sig positivt, men det er endnu for tidligt at sige noget om, hvornår de kan afsluttes.