SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-0083/01

af Camilo Nogueira Román (Verts/ALE) til Rådet

(1. februar 2001)

Om: Støtte til Østtimors udvikling og nationale selvstyre flygtningenes situation i Vesttimor, Indonesien

Hvad er de konkrete udslag af den støtte, som Den Europæiske Union har ydet til den økonomiske og sociale udvikling og opbygningen af det nationale selvstyres institutioner i Østtimor, og hvordan ser den nuværende situation ud? Hvordan har denne støtte bidraget til at opfylde det timoresiske samfunds tungtvejende sociale og økonomiske krav? Hvordan er situationen for de tusind flygtninge i Vesttimor, som endnu bliver forfulgt? Hvad gør EU for at sikre, at disse flygtninge kan vende hjem til deres eget land?

Svar

(14. maj 2001)

Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater har i de seneste to år ydet omfattende støtte til Østtimor. Støtten er blevet ydet på flere forskellige måder, herunder gennem pålignede og andre bidrag til UNTAET, frivillige bidrag til UNTAET's og Verdensbankens trustfonde, humanitær bistand i form af bevillinger til internationale organer, organisationer og agenturer og bilaterale bistandsprogrammer på stedet. Desuden har en række medlemsstater været inddraget i arbejdet med at opbygge Østtimors institutioner, bl.a. ved at fastlægge landets fremtidige forsvarsbehov og yde bistand til dets retsvæsen samt ved at sørge for uddannelse og direkte bidrag i form af materiel til dets kommende udenrigsministerium.

Rådet er ligesom det ærede medlem bekymret over den situation, som de østtimorianske flygtninge i Vesttimor befinder sig i. Det erkender, at der er et presserende behov for, at alle flygtninge så hurtigt som muligt registreres, repatriereres og genbosættes under sikre og forsvarlige forhold. Det har gentagne gange også på højeste plan givet udtryk for disse bekymringer over for de indonesiske myndigheder. Det har mindet den indonesiske regering om sin vilje til sammen med de internationale organisationer at støtte bestræbelserne på at finde en samlet løsning på flygtningeproblemet i overensstemmelse med FN's Sikkerhedsråds resolutioner 1319 (2000) og 1338 (2001).