SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-3721/00

af Bartho Pronk (PPE-DE) til Kommissionen

(30. november 2000)

Om: Hindring af den frie bevægelighed i forbindelse med familietilskud

Grænsearbejdere kommer undertiden ud for, at lovgivningen i deres bopæls- og beskæftigelsesland ikke svarer til hinanden. De tyske bestemmelser om børnepenge er baseret på princippet om bopælsland, mens den nederlandske lov om almindeligt børnetilskud (AKW) er baseret på princippet om beskæftigelsesland. Hovedreglen i den europæiske koordineringsret er, at grænsearbejdere modtager det højeste bidrag til sin familie fra en af de to ordninger.

Virkeligheden ser dog sådan ud: En tysk grænsearbejder, der er beskæftiget i Nederlandene, har allerede i nogle år modtaget de nederlandske udbetalinger efter AKW og som et supplement en udbetaling efter de tyske bestemmelser om børnepenge, hvorved grænsearbejderen får et samlet familietilskud, der svarer til det beløb, han ville have modtaget i børnepenge, hvis han havde været beskæftiget i Tyskland. Nogle år efter får hans kone dog også beskæftigelse i Nederlandene, og de udbetalende myndigheder beslutter, at de ikke længere har ret til at få det supplerende tyske familietilskud.

1. Er de tyske myndigheders handlemåde i overensstemmelse med forordningen eller andre dele af EU-traktaterne?

2. Mener Kommissionen, at denne handlemåde kan udgøre en hindring for arbejdskraftens frie bevægelighed?

3. I hvilken grad er det relevant i det foreliggende tilfælde, at begge forældre er beskæftiget som grænsearbejdere? Finder Kommissionen en sådan forskel juridisk holdbar?

Svar afgivet på Kommissionens vegne af Anna Diamantopoulou

(23. januar 2001)

Det ærede medlem henvises til Kommissionens svar på skriftlig forespørgsel E-2668/00 fra Oomen-Ruijten(1).

(1) EFT C 136 E af 8.5.2001, s. 73.