SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-3653/00

af Elly Plooij-van Gorsel (ELDR) til Kommissionen

(23. november 2000)

Om: Nederlandsk medielovgivning og konkurrenceforholdene mellem offentlige og private radiosendere

For at forhindre mediekoncentrationer inden for (private) radiosendere forbyder artikel 82f i den nederlandske medielov private udbydere at deltage i mere end en privat frekvenspakke på én gang. I modsætning til de offentlige radioselskaber kan de ikke tilbyde kombinationer af sendetid til reklamer. De offentlige radioselskaber trækker imidlertid på grund af kombinationssalg 42 % af de samlede bevillinger til radioreklame ud af markedet. Dette sker ved, at de fem radiostationer sælger samlet og tilbyder annoncøren kombinationer af sendetid på de forskellige stationer. Med den populære sender radio 3 får den offentlige radiofoni de fleste indtægter. Med disse indtægter støttes andre offentlige sendere.

1. Er Kommissionen af den opfattelse, at der ikke kun bør tages hensyn til private senderes høje position, men også til offentlige senderes position, inden man kan fastsætte, om der er tale om en fremherskende markedsposition?

2. Er Kommissionen enig med mig i, at den skelnen, som medieloven foretager mellem offentlige og private radiosendere m.h.t. salg af reklamer medfører uensartede konkurrenceforhold mellem de offentlige og private radioselskaber? I bekræftende fald, er dette i strid med EØF-traktaten og/eller med den til Amsterdam-traktaten vedføjede protokol om offentlig radio- og tv-virksomhed i medlemsstaterne?

3. Er Kommissionen af den opfattelse, at investeringen af gevinster fra reklameindtægter fra en offentlig sender i en anden offentlig sender via krydssubsidiering ændrer konkurrencebetingelserne mellem offentlige og private sendere på en sådan måde, at det skader fællesskabsinteressen?

Samlet svar afgivet på Kommissionens vegne af Mario Monti på skriftlige forespørgsler E-3653/00, E-3654/00 og E-3655/00

(15. februar 2001)

Ifølge Domstolens afgørelse falder offentlig tv-radiospredning ind under EF-traktatens betingelser og det indre markeds principper, herunder konkurrencereglerne og statsstøttereglerne. Navnlig vil EF-traktatens artikel 87, stk. 1 (tidligere artikel 92) kunne finde anvendelse på offentlig radiospredning, hvis alle betingelser heri er opfyldt. Statsstøtte skal imidlertid være i overensstemmelse med EF-traktatens bestemmelser. Endvidere fastsættes det i EF-traktatens artikel 86, stk. 2 (tidligere artikel 90), at statsstøtte kan betragtes som forenelig, når den er nødvendig for udførelsen af en tjenesteydelse af almindelig økonomisk interesse.

Betydningen af offentlig radiospredning er fastslået i Protokol om Offentlig Radio- og Tv-virksomhed i Medlemsstaterne, der blev indført ved Amsterdam-traktaten. Kommissionen må tage denne fortolkende protokol i betragtning. I henhold til protokollen har medlemsstaterne beføjelser til at definere den offentlige tjenesteydelse og til at finansiere denne tjenesteydelse, for så vidt som finansieringen ikke ændrer handels- og konkurrencevilkårene i Fællesskabet i et omfang, der strider mod de fælles interesser.

Kommissionen er ikke på nuværende tidspunkt i stand til at give udtryk for en præcis holdning vedrørende det ærede medlems specifikke spørgsmål, men vil til sin tid og i lyset af ovenstående vurdere alle virkninger af EF-traktatens krav på radiospredningssektoren. Hvad statsstøtteaspektet angår, har Kommissionen planer om at afklare sin stilling desangående i en meddelelse i løbet af indeværende år.