SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-3448/00

af Carmen Fraga Estévez (PPE-DE) til Kommissionen

(7. november 2000)

Om: Den fjerde fiskeriprotokol med Grønland Kontrol med fiskeriaktiviteterne

Det fastsættes i artikel 10, stk. 2, i den nye fiskeriprotokol, der netop er undertegnet med Grønland, at parterne efter hver parts evne samarbejder på kontrolområdet for at fremme en effektiv gennemførelse af kontrolsystemerne.

Kan Kommissionen forklare betydningen af denne sætning?

Kan den fortolkes således, at Den Europæiske Union skal varetage en del af kontrollen i Grønlands EØZ-farvande? På hvilken måde?

Kan dette f.eks. betyde, at en medlemsstat, som er fuldstændig afskåret fra at få adgang til fiskerimulighederne under denne aftale, kan blive tvunget til at bidrage gennem udsendelse og betaling af inspektionsskibe?

Samlet svar afgivet på Kommissionens vegne af Franz Fischler på skriftlige forespørgsler E-3443/00, E-3444/00, E-3445/00, E-3446/00, E-3447/00 og E-3448/00

(19. december 2000)

Kommissionen mener, at den paraferede fjerde Grønlandsprotokol opfylder de forhandlingsretningslinjer, som Rådet vedtog den 4. august 2000. Hvad den finansielle godtgørelse angår, forsøgte EF at indføje en sondring mellem den egentlige fiskeridel og de øvrige bestemmelser i protokollen. Den grønlandske delegation var fra starten stor modstander af denne løsning, fordi den ønskede at bevare det finansielle forholds stabilitet og ikke foregribe resultatet den revision, der er fastsat i protokollens artikel 14. På denne baggrund fremsatte EF en ensidig erklæring, hvori værdien af den nuværende fiskeridel anslås til 28 mio. EUR. Den grønlandske delegation betvivlede det hensigtsmæssige i at opstille en selektiv beregning af værdien af visse kvoter, der, som den sagde, ikke ville være i harmoni med den samlede karakter af det hidtil kendte forhold.

Den finansielle godtgørelse i den fjerde protokol blev i faste priser fastholdt på samme niveau som godtgørelsen i den tredje protokol. Det fremgik klart af Rådets retningslinjer, at et af formålene med forhandlingerne ville være at bevare et nært og stabilt samarbejde mellem EF og Grønland.

Et skema med oplysninger om fangster opdelt efter art, medlemsstat og år sendes direkte til det ærede medlem og Parlamentets sekretariat.

Fiskeriaftalen indeholder ikke noget krav om, at Grønland skal fremlægge oplysninger om anvendelsen af EF-midlerne. Det lykkedes ikke for EF at få den finansielle godtgørelse struktureret på en sådan måde, at den egentlige fiskeridel kan skelnes fra resten. Det var derfor ikke muligt at få indføjet en henvisning til, at midlerne skal anvendes som udviklingsbistand. Dette spørgsmål vil under alle omstændigheder blive drøftet nærmere under den midtvejsrevision, der er fastsat i den fjerde protokol. Det er klart, at den grønlandske delegation ikke ønskede at foregribe resultatet af midtvejsrevisionen ved at godkende sådanne fundamentale ændringer på dette tidspunkt.

Den historiske oprindelse af aftalerne med landene på den nordlige halvkugle og landene på den sydlige halvkugle er meget forskellig. For Grønlands vedkommende ville indførelsen af licensgebyrer have medført, at også fiskere fra Norge, Island og Færøerne skulle have betalt sådanne gebyrer, da de gennem aftalen med Grønland er underlagt den samme ordning som EF-fiskerne. Det forhold kunne derpå have foranlediget disse lande til at indføre licensgebyrer for EF-fiskere, der fisker i de pågældende landes farvande ifølge aftalerne mellem disse lande og EF. Det viser, at en ensidig licensgebyrordning er uhensigtsmæssig i forbindelse med gensidige aftaler om fiskeri i de samme farvande, hvor forvaltningen af fælles bestande spiller en vigtig rolle. Alternativt ville det forhold, at kun EF-fiskere skulle betale licensgebyrer, kunne skabe ny forskelsbehandling mellem dem og andre, der fisker i de samme farvande og under den samme ordning.

Kommissionen modtager gennem en række kanaler og tager hensyn til udtalelser og kommentarer fra mange samfundssektorer.

Grønland var modstander af indførelsen af licensgebyrer af principielle og en række praktiske grunde, men især fordi det ville skabe usikkerhed for Grønland om den samlede godtgørelse efter aftalen.

I artikel 10, stk. 2, henvises der til samarbejdet mellem regionale fiskeriorganisationer, som begge parter er medlemmer af. Hensigten med denne artikel er at bekræfte og styrke samarbejdsbestræbelserne.

De grønlandske myndigheder udøver alle suveræne rettigheder, herunder kontrol og håndhævelse, i Grønlands eksklusive økonomiske zone. Artiklen indfører ikke nye eller supplerende kontrol- eller håndhævelsesforpligtelser for EF eller medlemsstaterne i Grønlands eksklusive økonomiske zone.