SKRIFTLIG FORESPØRGSEL P-3106/00

af W.G. van Velzen (PPE-DE) til Kommissionen

(26. september 2000)

Om: Overgangslov for elektricitets- og produktionssektoren i Nederlandene

1. Er Kommissionen bekendt med den nederlandske regerings overgangslov for elektricitets- og produktionssektoren, navnlig artrikel 12(1), der vil medføre, at der i Nederlandene vil blive for lidt importkapacitet til overs på nettet til andre industripartnere, der ønsker at gøre brug af muligheden for at importere elektricitet, hvilket medfører, at konkurrencen ikke fungerer? Hvilken holdning indtager Kommissionen i bekræftende fald til artikel 16 i denne overgangslov?

2. Har den nederlandske regering på forhånd ladet denne lov kontrollere i Kommissionen, for så vidt angår elektricitetsdirektivet og Amsterdam-traktatens konkurrencebestemmelser?

3. Kan denne løsning på det såkaldte stranded costs-problem også gennemføres af andre medlemsstater?

4. Hvis Kommissionen accepterer den nederlandske regerings løsning, hhv. denne løsning i andre EU-edlemsstater, hvilket retsgrundlag (konkurencebestemmelser osv.) lægger Kommissionen da til grund?

(1) hvori det fastsættes, at eksisterende, tidligere indgåede importkontrakter har forrang.

Svar afgivet på Kommissionens vegne af Mario Monti

(25. oktober 2000)

Kommissionen er i august 2000 af de nederlandske myndigheder blevet informeret om et forslag til en overgangslov om sektoren for elektricitetsproduktion (Voorstel Overgangswet elektriciteitsproduktiesector). Informationen blev givet i forbindelse med Kommissionens vurdering af visse foranstaltninger foreslået af de nederlandske myndigheder som kompensation for de bundne omkostninger i elektricitetssektoren i Nederlandene.

Artikel 12 i denne lov fastsætter, at netoperatøren af højspændingsnettet på anmodning kan tildele transportkapacitet på de internationale samkøringslinjer til gavn for dem, der indgår visse langsigtede importkontrakter. Kommissionen undersøger nu dette punkt i forhold til konkurrencelovgivningen og undersøger dets overensstemmelse med forpligtelsen til ikke at diskriminere, som er indeholdt i Parlamentets og Rådets direktiv 96/92/EF af 19. december 1996 om fælles regler for det indre marked for elektricitet(1). Kommissionen har endnu ikke fastlagt sin holdning til dette spørgsmål.

Kommissionen er ikke bekendt med, at andre medlemsstater har truffet lignende foranstaltninger til at reservere samkøringskapacitet til eksisterende take or pay-kontrakter. Eftersom vurderingen endnu ikke er afsluttet, er det endnu for tidligt at omtale de eventuelle retsgrundlag, hvorpå Kommissionen vil basere sin beslutning.

(1) EFT L 27 af 30.1.1997.