SKRIFTLIG FORESPØRGSEL P-2829/00

af Dorette Corbey (PSE) til Kommissionen

(4. september 2000)

Om: Midlertidig godkendelse af visse plantebeskyttelsesmidler (artikel 15 i forordning 451/2000)

Forordning EF/451/2000(1) indeholder nærmere bestemmelser for iværksættelsen af anden og tredje fase af direktivet om plantebeskyttelsesmidler (91/414/EØF)(2). I andet afsnit af artikel 15 i forordningen fastlægges det, at der kan træffes midlertidige foranstaltninger med henblik på godkendelse af visse plantebeskyttelsesmidler, hvis der forelægges teknisk bevis for, at der er et væsentligt behov for disse midler, og hvis der ikke findes noget effektivt alternativ.

1. Hvad er anledningen til, og hvad er formålet med andet afsnit af artikel 15 i den nævnte forordning?

2. Mener Kommissionen, at den på grundlag af artikel 15 kan give medlemsstaterne tilladelse til at godkende midler, som ikke opfylder de kriterier, der er fastlagt i de ensartede bestemmelser vedrørende markedsføringen af plantebeskyttelsesmidler?

3. I bekræftende fald er Kommissionen også enig i, at dette er i strid med de pågældende direktiver, og at det er nødvendigt med en ændring af direktiverne?

4. Hvis Kommissionen agter at skabe et retsgrundlag for midlertidige foranstaltninger, hvorledes vil Kommissionen da sikre, at der ikke træffes midlertidige foranstaltninger af driftsøkonomiske årsager?

5. Hvorledes vil Kommissionen garantere, at de midlertidige foranstaltninger ikke hindrer innovation men snarere fremmer den?

6. Har Kommissionen kendskab til lovgivningsforslaget fra den nederlandske regering om en ændring af loven af 1962 om plantebeskyttelsesmidler (plantebeskyttelsesmidler, der er absolut nødvendige for landbruget) (27076)? I lovgivningsforslaget foreslås det bl.a., at man henholdsvis godkender eller bibeholder de plantebeskyttelsesmidler, som er absolut nødvendige for landbruget. Nederlandene er den eneste medlemsstat, der vil anvende dette kriterium. Er dette kriterium på indeværende tidspunkt og i den umiddelbart nære fremtid foreneligt med den europæiske lovgivning? Mener Kommissionen, at det nederlandske eksempel vil blive fulgt af andre medlemsstater?

(1) EFT L 55 af 29.2.2000, s. 25.

(2) EFT L 230 af 19.8.1991, s. 1.

Svar afgivet på Kommissionens vegne af David Byrne

(29. september 2000)

1. og 2. I Rådets direktiv 91/414/EØF af 15. juli 1991 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler fastlægges et fælles sæt regler for godkendelse, markedsføring, anvendelse og kontrol af plantebeskyttelsesmidler inden for Fællesskabet.

Et af de grundlæggende principper i direktivet er udarbejdelse af en fælles liste over godkendte aktive stoffer, som findes i bilag I til direktivet.

Artikel 8, stk. 2 i direktiv 91/414/EØF indeholder en bestemmelse om, at i et tidsrum af 12 år (indtil 25. juli 2003) kan medlemsstaterne fortsat tillade plantebeskyttelsesmidler, der indeholder aktive stoffer, som ikke er opført i bilag I til direktivet på grundlag af det generelle sikkerhedskrav i artikel 4 og nationale krav om data. Kommissionen skal i løbet af dette tidsrum påbegynde et arbejdsprogram for gradvis undersøgelse af disse aktive stoffer. Inden juli 2001 skal Kommissionen forelægge Parlamentet og Rådet en rapport om de fremskridt, der er gjort med hensyn til programmet. Afhængigt af rapportens konklusioner kan der træffes afgørelse om, hvorvidt der for visse stoffer skal ske en forlængelse af førnævnte tolvårsperiode i et nærmere fastsat tidsrum.

Kommissionens forordning (EØF) nr. 3600/92 af 11. december 1992 om de nærmere bestemmelser for iværksættelsen af første fase af det arbejdsprogram, der er omhandlet i artikel 8, stk. 2, i Rådets direktiv 91/414/EØF om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler(1), omfatter en vurdering af en første liste over 90 vigtige aktive stoffer, som hyppigt anvendes i landbrugssektoren. Det vurderes nemlig, at disse 90 stoffer udgør ca. 30 % af det samlede antal plantebeskyttelsesmidler, der anvendes i landbrugssektoren. Med arbejdsprogrammet blev der skabt grundlag for udvikling af erfaring og gensidig tillid mellem medlemsstaterne og Kommissionen. Arbejdsprogrammet fortsætter.

Kommissionens forordning (EF) nr. 451/2000 af 28. februar 2000 om de nærmere bestemmelser for iværksættelsen af anden og tredje fase af det arbejdsprogram, der er omhandlet i artikel 8, stk. 2, i Rådets direktiv 91/414/EØF, dækker hovedparten af de restende aktive stoffer i flere faser. Producenterne skal anmelde disse aktive stoffer inden for strenge tidsfrister.

Det var forventet, at antallet af aktive stoffer på markedet ville falde markant, da producenterne ikke ville være indstillet på at forsvare alle de aktive stoffer, der stadig var på markedet. Dette er i mellemtiden blevet bekræftet, idet mindst 200 aktive stoffer ikke vil blive forsvaret. Ved udgangen af december 2000 vil der foreligge endelige resultater, som vil blive indarbejdet i Kommissionens rapport om de fremskridt, der er blevet gjort.

Forordningen fastlægger også, at for aktive stoffer, for hvilke der ikke er modtaget nogen anmeldelse inden for den fastsatte frist, vil Kommissionen vedtage en forordning om ikke at optage disse stoffer i bilag I og påbyde medlemsstaterme at tilbagekalde plantebeskyttelsesprodukter, der indeholder disse aktive stoffer, senest den 25. juli 2003.

Tilbagekaldelsen af et større antal aktive stoffer inden for en kort periode kan skabe en række problemer, f.eks. fordi der ikke vil være et tilstrækkeligt antal plantebeskyttelsesmidler på markedet for visse afgrøder eller til effektiv resistensforvaltning. Med henblik på at udvikle alternativer kan Kommissionen, hvor det er nødvendigt og i særlige tilfælde, træffe passende midlertidige foranstaltninger for anvendelsesformål, med hensyn til hvilke der er forelagt yderligere teknisk bevis for, at der er et væsentligt behov for fortsat anvendelse af det aktive stof, samt for at der ikke findes noget effektivt alternativ.

3., 4. og 5. I forbindelse med forberedelse af forslag til iværksættelse af artikel 15 i forordning (EF) nr. 451/2000 vil Kommissionen undersøge det juridiske grundlag for sådanne midlertidige foranstaltninger. Forberedelsen af sådanne foranstaltninger vil kun fortsætte i de tilfælde, hvor problemets alvor er blevet påvist.

6. Kommissionen har kendskab til det nederlandske lovforslag om ændring af lovgivningen om plantebeskyttelsesmidler. De nederlandske myndigheder kan fortsat anvende de nationale kriterier, indtil der træffes afgørelse på EF-niveau om aktive stoffer, hvorefter de ensartede regler skal finde anvendelse. Kommissionen har ikke kendskab til, at andre medlemsstater vil anvende de samme kriterier, som er foreslået i Nederlandene.

(1) EFT L 366 af 15.12.1992.